Hollywood15. maj 2018

Ian Somerhalder deler nøgenbillede af konen

Ian Somerhalder viser kærligheden til Nikki Reed på en helt speciel måde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.30708530.jpg
 Foto: All Over

I en tid, hvor det ene Hollywood-par efter det andet går fra hinanden, så er det godt, at der stadig findes mennesker som Ian Somerhalder og Nikki Reed.

Deres kærlighed ser nemlig ikke ud til at ruste lige foreløbigt.

Parret fik deres første barn i juli sidste år, og derme kunne Nikki Reed fejre sin første Mors Dag som mor i søndags.

Det fik Ian til at sende en stor kærlighedserklæring efter hende på Instagram.

- Der er ikke behov for filter. Jeg kan huske, da jeg tog det her billede af dette fantastiske menneske med et lille fantastisk menneske i sig. Nicole, du er solens varme, du er månens lys, du er den luft, som jeg indånder og jorden under mine fødder. Jeg er heldig, at jeg får lov til at opleve dig i dit mest naturlige element: Som mor. Jeg er så taknemmelig over det store offer, den tålmodighed, vilje og styrke til at vokse, styrke og skubbe denne lille engel ud i verden. Du inspirerer mig hver dag til at lære fra dig. Der er ingen tvivl om, at vi vil være de forældre, som vi altid har drømt om at være. Glædelig første Mors Dag, skat. Hvilken speciel dag, som alle dage, at tilbringe i den californiske sol med dig og vores baby, skriver Ian til billedet på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Parrets lille datter Bodhi Soleil Reed Somerhalder kom til verden i juli sidste år.

Det var tilbage i maj, parret bekræftede graviditeten efter flere måneders spekulationer.

Her postede Nikki Reed et billede på sin Instagram, hvor hun viste babybulen frem.

- Jeg kender dig, men kun fordi jeg kan mærke dig. Hvordan er det muligt at elske nogen så højt allerede? Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at det er den stærkeste følelse, jeg nogensinde har følt. Vi har delt denne krop i noget tid nu, og vi har allerede oplevet så meget sammen. Vi kan ikke vente med at møde dig. Kærligst dine forældre, skrev hun til billedet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ian Somerhalder i ny vampyr-serie

Hvis man har savnet Ian Somerhalder i en vampyr-serie, så kom der tidligere på året gode nyheder.

Ian skal nemlig være med i den nye vampyr-serie "V-Wars".

Det er Netflix, der har bestilt 10 afsnit af "V-Wars", og dermed er der altså god mulighed for, at du kan savle over lækre Ian Somerhalder, når serien får premiere på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. "V-Wars" omhandler Dr. Luther Swann, som spilles af Somerhalder, der træder ind i en verden af uhygge, da en underlig sygdom transformerer hans bedste ven til en vampyr. Sygdommen spreder sig og snart bliver flere og flere mennesker forvandlet til vampyrer. Det bliver Dr. Luther Swanns job at finde en kur mod den frygtede sygdom, mens hans ven bliver lederen af vampyrerne. Noget tyder altså på, at vi ikke får lov til at se Ian Somerhalder i en ny rolle som vampyr, men man ved selvfølgelig aldrig, hvad der kommer til ske.

Sponsoreret indhold