Kendte4. december 2023

10 år efter bruddet: Ashanti og Nelly venter barn

De to musikere har i dén grad genfundet melodien. I det kommende år bliver Nelly og Ashanti forældre
Der er en vaskeægte musikbaby på vej. Ashanti er gravid med sit og Nellys første fælles barn.
Der er en vaskeægte musikbaby på vej. Ashanti er gravid med sit og Nellys første fælles barn.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Ashanti er gravid og venter sit og Nellys første fælles barn.

Det skriver Us Magazine.

Rygterne begyndte at svirre i weekenden under Nellys Black and White Ball i St. Louis. Her kærtegnede ”Falling for you”-sangerinden flere gange sin mave, og det samme gjorde Nelly.

Det fik flere til at spekulere i familieforøgelsen.

Nu bekræfter en kilde tæt på parret imidlertid, hvad andre har spekuleret i. Nemlig, at den 43-årige sangerinde venter sit og Nellys første fælles barn.

Han har i forvejen to voksne børn, datteren Chanelle på 29 og sønnen Cornell Heynes III på 24 med sin eks Channetta Valentine.

Det er ikke mere end et par måneder siden, Ashanti bekræftede, at de to musikere havde genfundet melodien.

Det skete på den røde løber til VMA, hvor hun blev spurgt, om de havde fundet sammen igen.

Jeg mener … ja, lød det.

Nelly har også bekræftet den genoptagede romance.

- Vi er cool igen. Jeg tror, det kom som en overraskelse for os begge. Det var ikke noget, som vi har planlagt, fortalte han under en gæsteoptræden på showet "Boss Moves with Rasheeda”.

De fandt sammen første gang i 2003, men i 2013 gik de fra hinanden. 10 år senere er de igen et par, og inden længe bliver to til tre.

Sponsoreret indhold