Kendte14. september 2023

10 år efter brud: Nelly og Ashanti har fundet sammen igen

De to musikere gik fra hinanden i 2013, men nu er de atter kærester
Singers Ashanti Douglas and Nelly attend Gabrielle's Angel Foundation 2012 Angel Ball cancer research benefit at Cipriani Wall Street on Monday Oct. 22, 2012 in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Ashanti og Nelly, som datede fra 2003 til 2013, har fundet sammen igen.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

00'erne har ringet.

Det ikoniske par Nelly og Ashanti er nemlig tilbage.

Tyve år efter de først fandt sammen, og et årti efter de gik fra hinanden, danner de to musikere igen par.

Det bekræftede sangerinden overfor E! News i et interview på den røde løber til VMA.

- Jeg mener...ja, svarede Ashanti, da hun blev spurgt, om parret har fundet sammen igen.

Også rapperen Nelly har bekræftet romancen.

- Vi er cool igen. Jeg tror, det kom som en overraskelse for os begge. Det var ikke noget, som vi har planlagt, fortalte han under en gæsteoptræden på showet "Boss Moves with Rasheeda”.

Parret blev første gang kærester i 2003 og var sammen helt ind til 2013, hvor de gik hvert til sit.

I mellemtiden dannede Nelly par med Shantel Jackson i syv år, indtil de slog op i 2021.

Derudover har rapperen fire børn - to biologiske, og to som han har adopteret fra sin afdøde søster.

Forholdet mellem Ashanti og Nelly er ikke det eneste, som er genopstået fra tiden, hvor lavtajlede cowboybukser og Kawasaki-skoene var det hotteste hotte.

Senest har Hollywood-stjernerne Jennifer Lopez og Ben Affleck fundet melodien igen, efter de datede op gennem 00'erne.

I sommeren sidste år sagde parret ja til hinanden i Las Vegas.

Sponsoreret indhold