Kendte20. april 2022

Johnny Depp i retssag: Amber Heard ville tage sit liv

Filmstjernen Johnny Depp fortæller, at ekskonen Amber Heard truede ham med at tage sit eget liv
https://imgix.seoghoer.dk/deppogheard.jpg
 Foto: MEGA

"Pirates of the caribbean"-stjernen Johnny Depp, 58, og ekskonen Amber Heard, 35, der også er kendt fra det store lærred, er i en meget offentlig krig mod hinanden.

Lige nu står en retssag på, hvor begge parter beskylder hinanden for at ville bagvaske den anden med anklager og løgne om vold. Den har stået på i en uge, og over 100 personer skal vidne.

Johnny Depp, der er den første af de to til at indtage vidneskranken, nægter igen og igen at have været voldelig over for Amber Heard. Samtidig fortæller han, at hun forsøger at ødelægge hans karriere, er en løgner og har truet ham.

Truede med selvmord

Skuespilleren forklarer også, at grunden til, at han alligevel blev sammen med (nu) ekskonen, er, at hun truede ham til det.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/mega848560_019.jpg
 Foto: MEGA

Johnny Depp uden for retten. Foto: MEGA

– Jeg ville have, det skulle fungere. Jeg troede, jeg kunne hjælpe hende. Frøken Heard har flere gange talt om at begå selvmord, så det var også en faktor, for det sætter sig fast i mit hoved, fortæller Johnny Depp i retten ifølge TMZ.

Amber Heard har endnu ikke afgivet sin forklaring i retten.

Johnny Depp kræver 340 millioner kroner i erstatning, fordi ekskonen har skrevet i et læserbrev, at hun er blevet udsat for hustruvold og dermed har ødelagt hans ry og jobmuligheder.

Amber Heard kræver det dobbelte fra ham, fordi hun mener, at hans anklager om bagvaskelse er bagvaskelse af hende.

Sponsoreret indhold