Kendte20. april 2022

Johnny Depp afslører: Blev tæsket med bælte

Natten til onsdag blev det Johnny Depps tur til at vidne i retten i sagen mod ekskonen Amber Heard
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De to har været i en yderst offentlig og beskidt krig mod hinanden, siden sidstnævnte beskrev i et læserbrev, hvordan hun angiveligt har været offer for hustruvold.

Selvom Amber Heard aldrig nævnte Johnny Depps navn i læserbrevet, har skuespilleren sagsøgt hende for 340 millioner kroner, mens hun har modsagsøgt ham for det dobbelte.

Og onsdag var alles øjne altså rettet mod Johnny Depp, da han indtog vidneskranken.

Her fortalte han - ifølge New York Post - blandt andet om sin brutale barndom med en voldelig mor, som tvang faderen til at tæske Johnny Depp med et bælte.

- Jeg kan huske, han (faderen, red.) kom hjem fra arbejde, og at jeg havde været i problemer i skolen. Min mor ville have ham til at tæve mig, så han tog mig ud i garagen og slog mig med et bælte.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega848244_009.jpg

Her ankommer Johnny Depp til retten i sagen mod Amber Heard. Foto: MEGA

Ifølge Johnny Depp havde han slet ikke gjort de ting, han blev beskyldt for i skolen, men det var umuligt at overbevise sin mor om dette, og derfor slog faderen ham alligevel.

Generelt tegnede skuespilleren et yderst dystert billede af sin barndom, hvor hans mor trynede faderen, ham selv og hans to søskende.

- Min mor var uforudsigelig. Hun var så ond og voldelig, som man kan være, sagde han fra vidneskranken og fortsatte:

- Hun kastede askebægere i hovedet på os. Slog os med sine højhælede sko eller sin telefon eller hvad der nu end lige var i nærheden. Der var ingen, som var i sikkerhed i det hus.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega849666_004.jpg

Her ankommer Amber Heard til retten i sagen mod Johnny Depp. Foto: MEGA

Ifølge Johnny Depp udførte moderen også psykisk terror på familien.

- Det verbale misbrug var meget værre end det fysiske, for det fysiske vænner du dig til. Du vænner dig aldrig til det psykologiske.

Skuespilleren fortalte videre, at hans far var en stille og genert mand, som ikke kunne sige fra over for moderen. Derfor pakkede han blot en dag alle sine ting og forlod familien uden at sige et ord.

- Jeg var 15 år gammel og kørte hen til hans arbejde og spurgte ham, hvorfor han havde pakket alt sit tøj. Han svarede, at jeg nu var manden i huset, fordi han ikke kunne holde til mere.

Ifølge Johnny Depp fik hans mor det værre og værre, efter hans far forlod dem. Hun fik det på et tidspunkt så dårligt, at hun forsøgte at begå selvmord.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega849570_001.jpg

Johnny Depp har ligeledes beskyldt Amber Heard for at være voldelig. Foto: MEGA

Skuespilleren fortalte også i retten, at han som følge af sin barske barndom begyndte et stof- og alkoholmisbrug allerede som 11-årig.

Han påstod dog alligevel, at Amber Heard har løjet, når hun har portrætteret ham som en misbruger.

Ifølge Johnny Depp benytter han nemlig ikke stofferne i forbindelse med at feste, men for at stoppe de dårlige tanker og bedøve sig selv.

- De udtalelser, Amber har delt om mit stof- og alkoholmisbrug er falske. Jeg tror, jeg var et let mål for hende. Hun kendte alle mine hemmeligheder, sagde han i retten.

Den 58-årige filmstjerne gentog flere gange, at Amber Heard - ifølge ham - er en løgner.

Han nægtede gang på gang at have udsat hende for vold i deres forhold og mener, at Amber Heard har forsøgt - og lykkedes med - at bagvaske ham for at smadre hans karriere.

Amber Heard har endnu ikke afgivet sin forklaring i retten.

Sponsoreret indhold