Hollywood6. juni 2014

Whitneys hus solgt

Fan lagde millioner for New Jersey-ejendom
Whitneys hus i New Jersey er efter flere år på markedet blevet købt af en fan.
Whitneys hus i New Jersey er efter flere år på markedet blevet købt af en fan.
 Foto: All Over




Det var et drømmehus, Whitney Houston købte, da hun skrev under på skødet til en landejendom i Mendham Township, New Jersey.

LÆS OGSÅ: Whitney festede før døden

Det er det også for Matthew Krauthamer, der nu kan kalde sig ejer af det afdøde popidols tidligere bolig.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9c732f0ca7c0425c993313a26f25316a.jpg


Et af husets fem badeværelser. (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Whitney Houstons datter er blevet gift med sin bror

Krauthamer, som er stor fan af Whitney Houston, lover, at han vil bevare ejendommen, præcis som den var, da sangerinden sidst boede der. Det skriver Female First.

LÆS OGSÅ: Whitney Døde fattig

- Jeg er meget bevidst om at opretholde stedet, sådan som hun skabte det. Hun var så fuld af kærlighed og behandlede altid andre mennesker godt. Hendes hus var som familie for hende, siger køberen, Matthew Krauthamer til NJ.com ifølge Female First.

Whitney Houston, der ikke selv havde boet i ejendommen de sidste fem år, før hun gik bort i februar 2012, købte ejendommen i 1987 for 2,7 millioner dollar.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e7a4b53d2dfd4541ab5f80fe778d840b.jpg


Ejendommen set fra luften. (Foto: All Over)

I de mellemliggende år havde den berømte sangerinde desuden foretaget adskillige forbedringer på den knap 1.200 kvadratmeter store landejendom, som Matthew Krauthamer nu har overtaget for 1,5 millioner dollar.

LÆS OGSÅ: Whitney købte kokain for 45.000

Til huset, som allerede indeholdt fem værelser, fem badeværelser og en garage med plads til seks biler, tilføjede sangerinden desuden sit eget lydstudie, et spillerum, medie-rum, tennisbane og et pool-hus med tilhørende pool.

- Hun var så gavmild over for så mange mennesker, og hun brugte en mindre formue på at renovere huset. Grunden er virkelig smuk, siger den nye ejer, Matthew Krauthamer.

Han planlægger at udnytte pladsen optimalt ved at arrangere mange, store selskaber.

Sponsoreret indhold