The Weeknds far: Desperat efter at se sin søn

Foto: All Over Press

The Weeknds far har ikke set sin berømte søn siden, han var 12 år.  Efter The Weeknds mor og far gik fra hinanden - da The Weeknd var bare to år - har faren, Makonnen Tesfaye, ikke set meget til sin søn.

De sidste 14 år har Makkonen slet ikke haft kontakt til The Weeknd, der har det borgelige navn Abel. Faren har nu i et interview med Radar Online åbnet op omkring sorgen ved ikke at se sin søn. 

Især er faren ked af, at han ikke var der for The Weeknd, da "Starboy"-sangeren var hjemløs og afhængig af stoffer.

- Jeg havde ikke den fjerneste idé om det. Jeg vil have, han skal vide, at jeg fra bunden af mit hjerte er så ked af, at jeg ikke var der for ham, fortæller Makonnen. 

Makonnen flyttede efter bruddet fra moren til USA, og The Weeknd voksede derfor op sammen med sin mor i Canada.  De første par år efter bruddet prøvede faren at bibeholde kontakten til sønnen, men forholdet gled ud.

Men Makonnen har aldrig glemt sønnen, og han ønsker nu at de to kan opbygge et forhold igen. 

- Min drøm er, at jeg kan bygge en bro imellem mig og min søn, siger Makonnen

- Min søn er i mine tanker hver evig eneste dag, og jeg længes efter at fortælle ham, ansigt til ansigt, hvor stolt jeg er af ham. 

The Weeknds far forsøger også, så godt som muligt, at holde styr på sønnens færden. Derfor har han selvfølgelig også hørt om sønnens nyeste forhold til sangerinden Selena Gomez. 

- Jeg følger alle skridt, han tager. Og jeg har fuld tiltro til, at han tager de rigtig beslutninger i livet og i hans forhold. Hvad end der gør ham glad, gør mig glad, siger Makonnen i interviewet.  

Du kan lærer stjernen The Weeknd bedre at kende i galleriet herunder: 

The Weeknd i citater

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close