Hollywood8. juli 2016

Vrede stjerner efter politidrab: Nok er nok

Skuddrabene på to afroamerikanske mænd har fået vreden til at boble i USA, og nu siger også stjernerne fra
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beyonce1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Drabene på to sorte mænd, der begge blev skudt af politiet inden for et døgn, har vakt vrede i det meste af USA, og nu melder både amerikanske og danske stjerner sig i rækken af personligheder, der siger fra over for politiets brug af våben.

På det sociale medie Instagram opfordrer sangerinden Beyoncé til, at folk omsætter deres vrede og frustrationer til handling. På sin hjemmeside skriver popdivaen blandt andet:

- Vi er trætte af drabene på unge mænd og kvinder i vores nærområder. Det er op til os at stå sammen og kræve, at de "stopper med at dræbe os". Vi har ikke brug for ikke sympati. Vi har brug for, at alle respekterer vores liv, skriver "Formation"-sangerinden, der desuden peger på, at det er tid til at stå sammen og kæmpe for, at drab og vold begået af personer, der er ansat til at beskytte alle, ikke længere skal gå ustraffet hen.

Også sangerinden Alicia Keys har taget de sociale medier i brug til at lufte sine frustrationer over ugens hændelser. Til et sorthvid billede af sig selv skriver sangerinden med hashtags blandt andet:

- Nuværende humør, efterfulgt af en emoji der forestiller et knust hjerte og hashtagget #Altonsterling.

Alton Sterling er navnet på den mand, der tirsdag blev skudt i brystet fra klods hånd af en betjent ude foran et supermarked i staten Louisiana efter et anonymt opkald om, at nogen i en rød bluse angiveligt havde truet med en pistol.

Ikke mange timer efter var det 32-årige Philando Castile, der mistede livet i staten Minnesota, efter at han var blevet stoppet af politiet i sin bil for en ødelagt baglygte. Ifølge mandens kæreste, som var til stede i bilen under episoden, rakte Philando Castile ud efter sit kørekort, da han blev skudt.

Forinden havde han angiveligt fortalt betjenten, at han havde en våbentilladelse og var i besiddelse af en pistol. Philando Castiles kæreste, Lavish Reynolds, dokumenterede hele forløbet på Facebook Live, lige efter at skyderiet havde fundet sted.

Flere skandinaviske musikere markerer også drabene på Alton Sterling og Philando Castile på de sociale medier. Til et billede på Instagram skriver den svenske sangerinde Lykke Li:

- Så trist. Nok er nok er nok er nok. Hvordan kan dette blive ved med at ske? Hvad kan vi gøre? Hver dag er en ny hjertesorg, skriver sangerinden efterfulgt af flere emojis, der forestiller knuste hjerter.

Også den danske sangerinde Fallulah har på Twitter udtrykt sin frustration.

- Så mange triste nyheder i disse dage. Hvorfor al denne meningsløse vold, skriver "Give Us a Little Love"-sangerinden.

Også stjerner som Drake, Nicki Minaj, Anne Hathaway og will.i.am har reageret på ugens politidrab.

Se Beyoncés opslag her:

Og her: http://www.beyonce.com/

Og de andre stjerners opslag her:

Sponsoreret indhold