
Proppet med kendisser: Virkelighedens Beverly Hills 90210

De fleste danskere kender stjernerne, der gjorde ”Beverly Hills 90210” til en af de mest populære TV-serier nogensinde.
Men vidste du, at virkelighedens Hollywood-stjerner var inspirationen til serien, der tog verden med storm?
Faktisk var serien baseret på producenten Chuck Rosins egen gymnasietid. Beverly Hills High School åbnede i 1927 i en tid, hvor Los Angeles’ infrastruktur for alvor tog fart.
Artiklen fortsætter under billedet ...


Se hvilke kendisser, der har gået på den berømte skole herunder:
ANGELINA JOLIE

Angelina Jolie hed dengang Voight til efternavn og var en af skolens mest attraktive piger. Hendes medelever husker, at hun var meget mørk og direkte gotisk i sit udtryk på skolen.
Allerede som teenager begyndte den i dag 42-årige skuespiller at hænge ud med meget ældre elever, og i dag lægger hun ikke skjul på, at hendes ungdom var kaotisk og vild.
Og fyldt med hårde narkotiske stoffer.Byen var allerede dengang ved at blive kendt som hele verdens underholdningshovedstad. I år fejrer skolen 90-års fødselsdag.
JAMIE LEE CURTIS

Jamie Lee Curtis gik også på skolen. Hun begyndte i 1973, og allerede inden hun var færdig med det 4. og sidste år på skolen, scorede hun en kæmpe rolle i kult-gyserfilmen ”Halloween”, og siden har der været et hav af roller for den 58-årige stjerne.

Sådan ser ’Beverly Hills 90210’-stjernerne ud nu
DAVID SCHWIMMER

Den nu 50-årige ”Venner”-stjerne blev student fra skolen i 1984. Ti år senere scorede han som bekendt rollen som Ross Geller i serien, der er Hollywoods mest solgte sitcom til udlandet nogensinde.
NICOLAS CAGE

Nicolas Cage droppede ud af skolen i 1979 for at blive skuespiller, og det var måske klogt nok for den nu 53-årige stjerne. I hvert fald blev han verdenskendt, og i 1995 fik han både en Golden Globe og en Oscar-statuette for sin rolle i ”Leaving Las Vegas”.

14 ting, du (måske) ikke vidste om Beverly Hills 90210
CARRIE FISHER

Carrie Fisher blev student i 1973. I december 2016 døde skuespilleren i en alder af 60 år, og få dage senere døde hendes mor Debbie Reynolds af sorg over tabet af datteren. Da Carrie var teenager, var hendes mor alllerede rig og berømt, og familien havde penge. Derfor fløj hun en smuk indiansk-amerikansk dreng ind fra Oklahoma, da hun skulle til skolebal. Dengang var flyrejser forbundet med luksus, og Carrie var en del af skolens bedste klike.
MONICA LEWINSKY

Monica Lewinsky gik på Beverly High i 1980’erne. Ingen af hendes medstuderende havde formentlig regnet med, at den nu 44-årige Monica ville ende som nøgleperson i en af USA’s største sexskandaler. Daværende præsident Bill Clinton løj, da han sagde de famøse ord: ”I did not have sex with that woman”.

Nu vender 90210-teenagerne tilbage
LENNY KRAVITZ

Den i dag 53-årige rockstjerne var engang en purung student på Beverly Hills High. Han gik i 2. g i 1981, og allerede dengang var han kendt som skolens guitarhelt. Han jammede ofte i pauserne på gangene og var pigernes yndling.
BETTY WHITE
USA’s ”oldemor”, kan man godt kalde den 95-årige skuespiller. Hun fik hue på i 1939. Efterfølgende begyndte hun sin karriere i radio og TV, men det var først langt senere, hun fik sit internationale gennembrud med serien ”Golden Girls” – ”Pantertanter” på dansk. Om skolen har hun sagt: ”Jeg tog ikke på universitet efter gymnasiet. Jeg rykkede direkte ind i TV-branchen”.
(Fotos: All Over)