Hollywood8. november 2018

Zayn om One Direction: Vi var aldrig venner

I et nyt interview afslører Zayn Malik, at han aldrig blev venner med sine fire bandkammerater
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega285386_003.jpg
 Foto: MEGA

One Direction var et af tidens største boybands, men det var ikke nødvendigvis lig med, at bandets fem medlemmer var venner.

I et nyt interview afslører Zayn Malik, der forlod One Direction i foråret 2015, at han aldrig fik noget nært forhold til Harry Styles, Liam Payne, Niall Horan og Louis Tomlinson.

Det er i et nyt interview med det britiske modemagasin Vogue, at den 25-årige sanger tager bladet fra munden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her afslører Zayn, at bandets stramme program gjorde det svært at komme ind på livet af hinanden.

- Vi tog fra biografer, til arenaer til stadions - og der var aldrig nogen pauser. Det var bare boom, boom, boom, fortæller Malik om tiden i One Direction.

- Jeg tror, at sådan et forløb for ethvert sind - og specielt når du er 17, 18 - påvirker dig. Folk håndterer det på forskellige måder - specielt når der er fem forskellige personligheder. Relationer gik i stykker, tilføjer han om forholdet til sine bandkammerater.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega2780_028.jpg
 Foto: MEGA

One Direction stod sammen på scenen, men havde angiveligt ikke meget med hinanden at gøre, når de ikke var i rampelyset. Foto: MEGA

Zayn Malik chokerede bandets mange fans, da han i foråret 2015 meddelte, at han forlod One Direction.

I Vogue-interviewet afslører han, at han ikke længere har kontakt til sine fire bandkammerater.

- Nah. Jeg har slet ikke talt med nogen af dem i lang tid, for at være helt ærlig. Sådan er det bare. Der skete ting, og der blev sagt ting, efter jeg gik... Spydige ting. Små ting, som jeg aldrig ville have regnet med, lyder det fra Zayn, der altså antyder, at der ikke var god stemning mellem bandets medlemmer.

Sponsoreret indhold