Verdens frækkeste forbryder står officielt frem med milliardærkæresten

Foto: All Over

Der er sket meget for Jeremy Meeks, siden han blev verdenskendt i 2014 som verdens frækkeste forbryder. 

Og nu er han begyndt at date milliardærdatteren Chloe Green, der er arving til Topshop-emperiet. De to blev allerede spottet sammen tidligere på måneden, men nu ser det altså ud til, at parret officielt er kærester. 

De seneste par dage er de nemlig blevet spottet sammen flere steder i Los Angeles, hvor de går rundt hånd i hånd.

Samtidig har Jeremy Meeks fået styr på sin familiære situation. Da han først begyndte at fjolle rundt med Chloe Green, var han nemlig stadig gift med sin kone Melissa, som han har været sammen med i mere end et årti. 

Billederne af Jeremy og Chloe Green fik i den grad Melissa op i det røde felt

- Jeg ved, at man skal være to til tango, men hun vidste, at han var gift. For mig er det utilgiveligt. Hele min verden er blevet revet fra hinanden. Hvad skal jeg fortælle mine børn? Mit hjerte er gået i stykker, fortalte Melissa Meeks ifølge E!Online til Daily Mail. Samtidig svorede hun, at hun ville lade sig skille fra Jeremy. Han kom hende dog i forkøbet og fik sendt skilsmissepapirerne ind, inden hun kunne nå at stave til skilsmisse. 

Det var i 2014, at Jeremy Meeks blev anholdt, hvor han fik taget det obligatoriske forbryderfoto, der senere hen gik verden rundt. Året efter, i februar 2015, blev den amerikanske fyr så idømt 27 måneders fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse. 

Hans dom i 2015 har sidenhen skabt ham visse problemer, for det kan godt være, at han har fravalgt kriminalitet, men hans straffeattest er stadig plettet, så da han for nyligt skulle rejse ind i England, blev han sendt hjem igen til Los Angeles, da han ramte Heathrow Lufthavn.  

Jeremy Meeks nye kæreste, Chloe Green, må siges at være en rimelig god scoring for den tidligere forbryder. Hendes far, Philip Green, er god for 32 milliarder kroner. Han står blandt andet bag mærker som Topshop, Wallis og Miss Selfridge. 

Du kan se billeder af Jeremy Meeks fra hans forbrydertid og fra hans modelkarriere i galleriet herunder

Jeremy Meeks - Billeder fra anholdelse og modeltid

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close