Var voldsomt syg: Nu vil Avril Lavigne lave film
Det var meget alvorligt, da sangerinden Avril Lavigne sidste år blev bidt af en skovflåt og fik borrelia. Så alvorligt, at hun ikke troede, hun skulle overleve.
- Jeg havde ingen idé om, hvad sådan en bid kunne forårsage. Jeg kunne slet ikke gå i bad, for jeg kunne slet ikke stå oprejst. Jeg følte, at alt liv var suget ud af mig, berettede Lavigne dengang.
Avril Lavignes alkoholiseret eks klipper båndet
- Jeg følte, at jeg ikke kunne trække vejret, tale eller bevæge mig. Jeg troede virkelig, at jeg skulle dø.
Men nu går det så meget bedre for sangerinden, at hun er begyndt at lægge nye planer for sin fremtid.
Hun vil nemlig gerne lave film. Det siger hun til US Weekly.
Avril Lavigne er syg: - Tag mig med i jeres bønner
Avril Lavigne afslører alvorlig sygdomsdiagnose
- Mit næste mål er at lave film. Jeg vil gerne være med i en julefilm, en horrorfilm, en komedie og flere andre. Efter musik er kunst, skuespil og design mine passioner, siger den canadiske sangerinde.
Hun drømmer også om at flytte til Italien med sin mand, Nickelback-sangeren Chad Kroeger.
- Jeg har det så skønt, og jeg er virkelig glad der. Jeg vil spise, drikke vin og lave nogle gode minder der, siger 30-årige Lavigne.
/ritzau/FOKUS