Hollywood28. februar 2017

Oscar-skandale: Var det DiCaprios skyld?

På mystisk vis endte Emma Stones vinder-konvolut i hænderne på Warren Beatty. Og det kan kun være Leonardo DiCaprio, der gav ham den. For det var ham, der havde den sidst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_26.02950950.jpg
 Foto: All Over

Hollywood forsøgte mandag at opklare det vildeste Oscar-mysterium nogensinde: Hvordan endte Emma Stones vinder-konvolut i Warren Beattys og Faye Dunaways hænder?

Det var sådan, at det gik til, at Beatty ved en fejl gav årets vigtigste pris, "Bedste film", til "Lalaland" i stedet for "Moonlight". Et minut og 54 sekunder gik der, inden man fandt ud af, at den forkerte film var udråbt som vinder.

Og nu peger folk på, at det kan være Leonardo DiCaprios skyld - for det var ham, der i de kritiske minutter havde konvolutten.

Det var nemlig Leo, der præsenterede prisen "Bedste kvindelige hovedrolle" - altså den før "Bedste film."

Emma Stone fik aldrig kovolutten, og dermed må det altså være Leo, der kom til at give den til Beatty og Dunaway, som således troede, at det var den, de skulle læse op fra.

Uanset hvad tog PriceWaterhouseCoopers skraldet for den episke fejl.

- Vi undskylder til Lalaland, Moonlight, Warren Beatty og Faye Dunaway og til alle seerne for den fejl, der vandt sted, skriver firmaet i en pressemeddelse.

Se flere billeder fra den røde løber her:

Rød løber til Oscar 2017

Sponsoreret indhold