Øv! Ingen Oscar til "Under sandet"

(Foto: Nordisk Film)

Øv.

Det blev ikke til en Oscar til Martin Zandvliets film, "Under Sandet".  I stedet gik prisen til "The Salesman" - Asghar Farhadfis iranske film. Den var i den grad et politisk statement, og instruktøren fravalgte at komme til USA for at modtage prisen på grund af præsident Donald Trumps (R) indrejseforbud mod muslimer fra seks forskellige lande. Indrejseforbuddet blev dog omstødt af retten i USA, og er ikke længe i effekt. Alligevel fravalgte han altså at komme.

Der var ellers store forventninger til den dansk/tyske film, "Under Sandet", der på engelsk hedder "Land of Mine". En stor dansk delegation var i Los Angeles for at skabe hype om filmen.

Hovedrolleindehaveren, Roland Møller, ankom torsdag til Los Angeles. Til SE og HØR sagde han:

- Det føles så rart at blive anderkendt for det, man laver. Men når det så er sagt, så er jeg lidt uimponeret. Det er et hype, et cirkus, og der er jo ikke nogen facitliste på kunst. Jeg har jo siddet overfor Liam Neeson og Charlize Theron. Og er jo bare mennesker. Hollywoodfilm er ofte sådan, at der er en, der er ond, ond ond – og en der er god. Der kan jo godt være gode mennesker, der gør noget ond, og nogle onde mennesker, der gør noget godt. Verden er mere nuanceret.

Læs et stort interview med Roland i SE og HØR på onsdag.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close