Hollywood4. april 2017

Tyra Banks sælger sin lejlighed for 118 millioner: Se den her

Du skal have mange penge på kontoen, hvis du skulle have lyst til at købe Tyra Banks' luksuslejlighed i New York
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-udland/august/tyrabanksstort-jpg.jpg
 (Foto: All Over)

Tyra Banks har sat sin kæmpe lejlighed i New York til salg.

Og prisskiltet er bestemt ikke et lille et. Hele 118 millioner kroner skal Tyra have for lejligheden, men så får man selvfølgelig også fem soveværelser og otte badeværelser med i købet.

Lejligheden er sat til salg hos luksusejendomsmægleren Modlin Group.

Det heller ikke nogen lille lejlighed, som Tyra har sat til salg. Hele herligheden er imponerende 650 kvadratmeter stor, og faktisk er det på papiret ikke bare én lejlighed, Tyra købte nemlig i sin tid hele fire lejligheder i bygningen og slog dem sammen til en stor lejlighed. Samtidig gennemgik den imponerende bolig en kæmpe renovering.

Den gang betalte hun lige omkring 70 millioner kroner for det hele. TV-værten kan altså stikke omkring 48 millioner kroner lige ned i lommen, når en køber har sat sin underskrift på købskontrakten.

Lejligheden er placeret lige ud til Rockerfeller Park, der ligger ved floden Hudson. Her kan man blandt andet nyde en løbetur med udsigt over vandet.

Bygningen, som lejligheden er placeret i, har desuden 24-timers butlerservice, ligesom der er parkeringsservice og en lækker saltvandspool.

Desuden er der fitnesscenter, yogastudie, cykelgarage, billiardrum og god plads til husdyr.

I bunden af bygningen er en café og et bibliotek. Står man og har brug for en bid mad, så ligger nogle af byens bedste restauranter lige i området, ligesom man også har det økologiske supermarked Whole Foods som nærmeste nabo.

Har man brug for en shoppetur, så ligger det luksuriøse shoppingcenter Brookfield Place lige rundt om hjørnet. Her kan man blandt andet besøge butikker som Theory, Michael Kors, Tory Burch, Paul Smith og Diane von Furstenberg.

Du kan se billeder af Tyra Banks lejlighed, både før og efter hun renoverede den, i galleriet herunder

Tyra Banks sælger sin lejlighed for 118 millioner kroner

Sponsoreret indhold