Hollywood19. september 2014

Twilight-stjerne i dramatisk nødlanding

Skuespilleren Jackson Rathbone takkede sine skytsengle og en dygtig pilot, da han landede sikkert igen efter stort flydrama
Jackson Rathbone var ude at flyve med sin familie, da motoren i den ene side pludselig eksploderede.
Jackson Rathbone var ude at flyve med sin familie, da motoren i den ene side pludselig eksploderede.
 Foto: All Over Press



Det skulle have været en helt almindelig flyvetyr fra Long Beach i Californien til byen Austin i staten Texas.

I stedet udviklede turen sig til lidt af et drama, da flyets ene motor eksploderede kort efter take-off. Kabinen blev pludselig fyldt med røg og iltmaskerne faldt ikke ned. Men "modige stewardesser" handlede resolut og udløste maskerne manuelt, skriver Toronto Sun.

Med om bord var "Twilight"-skuespilleren Jackson Rathbone med sin kone Sheila Hafsadi og deres toårige dreng Monroe. Rathbone har billeddokumenteret den voldsomme nødlanding på sin WhoSay-konto.

LÆS OGSÅ: Twilight-stjernerne: Sammen trods utroskab

- Piloten fortalte over højttaleren, at vi havde mistet den ene motor, skriver Rathbone og tilføjer, at han var forberedt på det værste, mens han krammede sin familie.

- Jeg bad Fadervor, mens jeg holdt min søn og min kone i mine arme, skriver han og beretter om de afgørende sekunder:

- Vi fik at vide, hvordan vi skulle sidde, mens vi krængede flyet skarpt tilbage mod landjorden igen. Takket været vores pilot og hvad, jeg tror, har været skytsengle, landede vi sikkert, skriver Rathbone.

LÆS OGSÅ: "Twilight"-Kristen: Gravid?

Efter nødlandingen blev passagerne straks evakueres fra flyet.

- Jeg tog min søn og sprang ned af den oppustelige rampe, mens min kone var lige efter os. Vi efterlod alle vores personlige ejendele på flyet, men det er lige meget - vi er i live, beretter den lettede skuespiller.

Efterfølgende har Rathbone sat sig op i flyet igen for at komme hen til sin slutdestination, viser han på sin WhoSay-konto:

- Når man falder af hesten, er det bare op igen, lyder det fra skuespilleren.

Sponsoreret indhold