Hollywood14. marts 2016

Secret Service i panik: Trump truet midt i valgkamp

Realitystjernen truet på scenen i Ohio - det hemmelige, føderale politi i panik.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trump_0.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Den amerikanske valgkamp mistede lørdag det allersidste gran af uskyldighed. Det skete, da en 22-årig aktivist hoppede over et hegn og skræmte både Secret Service og den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, i byen Dayton, Ohio.

Den 69-årige realitystjerne og republikanske favorit til præsidentposten, blev afbrudt af en tosse fra den ekstreme venstrefløj, der tilsyneladende ikke mente, at den konservative Trump havde lov til at tale til sine støtter.

Således hoppede han over hegnet og gled forbi adskillige sikkerhedsvagter og var kun få meter fra Trump, da det hemmelige, amerikanske føderale politi, Secret Service, opdagede hans uhæderlige intentioner.

Han blev arresteret på stedet.

Men allerede søndag blev han løsladt mod kaution.

- Jeg havde ingen våben, jeg ville bare fortælle amerikanerne sandheden om Donald Trump, sagde Tommy DiMassimo til CNN.

Ifølge avisen New York Post har DiMassimo tråde til den yderste amerikanske venstrefløj.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold