Hollywood1. maj 2017

Tom Hanks afslører: Var på cykeltur med Obama, Oprah og Bruce Springsteen

For et par uger siden var nogle af verdens største navne på ferie sammen, og det indebar blandt andet en cykeltur
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/edsfhanks.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det var noget af et stjerne-hold, folk blev mødt med, hvis de for nogle uger siden så en gruppe cykle rundt på Tahiti.

Tom Hanks holdt nemlig ferie med milliardæren David Geffen, Oprah Winfrey, Bruce Springsteen og Barack og Michelle Obama, og det fortalte skuespilleren en smule om, da han forleden gæstede talkshowet "The Late Show with Stephen Colbert".

- Forestil jer, hvordan det kunne have været. Og så gang det med tre. Det var uden for kategori - fantastisk, siger Tom Hanks om turen med nogle af verdens største navne.

Ferien foregik primært ombord på David Geffens yacht i Polynesien, men Tom Hanks fortæller om en sjov episode, der foregik, da stjerne-holdet valgte at forlade yachten og tage på sightseeing på Tahiti.

- Der bliver lejet cykler til os alle, og pludseligt stod der en lang række af cykler. Der var nogle rigtig gode cykler imellem, der var nogle fine, almindelige cykler imellem, og så var der en enkelt skrammel-cykel. Hvem tror du, der fik den?, spørger han Stephen Colbert retorisk.

De fire andre og alle sikkerhedsfolkene var hurtige om at snuppe de gode cykler, og inden Hanks nåede at se sig om, stod han tilbage med den sidste cykel.

- Jeg får en cykle, som man ikke engang kan levere aviser med. Det var en lille pigecykel, fortæller han.

Se klippet med Tom Hanks herunder

Sponsoreret indhold