Hollywood22. januar 2018

Sælger alt: Tom Cruise rykker helt tæt på Scientology i Florida

Tom Cruise sælger alt for at komme helt tæt på Scientologykirkens nye hovedkvarter i Florida
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tom-cruise-2212018.jpg
 Foto: All Over Press
Hollywoodstjernen Tom Cruise har aldrig lagt skjul på sit meget varme og tætte forhold til Scientologykirken. Forholdet er så nært, at han gerne ofrer familiemedlemmer, der ikke deler hans tro. Også selv om der er tale om et uskyldigt barn. Således har han ingen kontakt til sin 11-årige datter Suri, som han fik i det forliste ægteskab med Katie Holmes. Det er mere end fire år siden, Cruise sidste har set Suri, og hendes mor, Katie Holmes, har han heller ikke noget at gøre med. Tom Cruise har simpelthen lukket dem ude af sit liv, fordi de ikke er en del af Scientologykirken. Uenigheden mellem Katie Holmes og Tom Cruise om trosretning skal have ført til, at Tom Cruise har lavet en såkaldt ”frakobling”, som betyder, at man dropper al kontakt med mennesker – også nære familiemedlemmer – som kirken vurderer ikke deler éns opfattelser. Og Suri skal have accepteret tingenes tilstand og er angiveligt næsten stoppet med at savne sin far. Ifølge Inquisitr har Katie Holmes skubbet til den proces ved ikke at nævne sin eksmand over for Suri og ved at forbyde andre at tale om ham i datterens nærvær. Nicole Kidman blev skilt fra Tom Cruise i 2001 og har ikke noget at gøre med sin eksmand, efter at hun for mange år siden kappede båndene til Scientologykirken. Men deres to adoptivbørn Connor og Isabella, der i dag er henholdsvis 22 og 25 år, blev boende hos Tom Cruise efter skilsmissen og er i dag begge scientologer. Og nu knytter 55-årige Tom Cruise endnu tættere bånd end tidligere til Scientologykirken. Superstjernen, der netop nu er ved at optage 'Mission Impossible 6', er ifølge Radar Online ved at sælge ud af alle sine ejendomme i USA for fremover kun at have én bolig - et stenkast fra Scientologykirkens hovedkvarter i Florida i byen Clearwater. Her har Tom Cruise købt en penthouselejlighed i to plan i en temmelig, kedelig anonymt udseende etageejendom.
https://imgix.seoghoer.dk/husnyt.jpg

Det er i etagebygningen i baggrunden Tom Cruise skal bo i Florida. (Foto: All Over Press)

Han har solgt to villaer i Los Angeles og en lejlighed i New York og mangler nu kun at få solgt en ranch i Colorado. Lejligheden i Florida er lige nu ved at blive renoveret fra a til z. – Sidst jeg var der, var der virkelig tryk på. Der er sikkerhedsvagter overalt, og alle bygningsarbejdere skal hver morgen gennem en sikkerhedssluse, hvor de bliver tjekket, siger en af de personer, der arbejder på byggeriet til Radar Online. Mediet er kommet i besidelse af plantegninger over lejligheden, som den kommer til at se ud efter renoveringen. Tom Cruise får blandt andet en swimmingpool på 4x12 meter. Cruise, der selv stadig laver mange af sine stunts, får også et fuldt udstyret træningslokale at holde sig i form i.
https://imgix.seoghoer.dk/hus_3.jpg

Tom Cruise kan boltre sig på de to øverste etager. (Foto: All Over Press)

Han har også bestilt en hjemmebio og en flysimulator. Hjemmebiografen kommer til at stå i små seks millioner kroner, mens flysimulatoren løber op i små 12 millioner kroner. Swimmingpoolen, der koster tre millioner kroner, har fire forskellige systemer til rensning af vandet. - En normal pool har kun et, men måske er han bange for bakterier, siger Andrew Loguerico, der arbejder på byggeriet, til Radar Online. Han bekræfter, at sikkerhedsforanstaltningerne er ekstraordinære. - Vi måtte hverken tage vores tegnebøger eller telefoner med - sandsynligvis fordi vi ikke skulle kunne tage billeder. Vi skulle også allesammen have en badge på, så man kunne se, vi havde noget at gøre på byggepladsen - det var lidt irriterende, siger Loguerico. Tom Cruise er en af Scientologykirkens største ikoner og rykker ifølge Radar Online til Clearwater for at komme tættere på medlemerne af bevægelsen.

Sponsoreret indhold