Tom Cruise har droppet datteren: Suri ikke tilladt af Scientology

Tom Cruise

Tom Cruise

Foto: All Over

Det må gøre ondt helt ind i de fleste forældres hjerte ved tanken om at skulle klippe båndene fuldstændig til deres børn.

Men ikke desto mindre er det lige præcis det, som 55-årige Tom Cruise har gjort, når det gælder hans nu 11-årige datter Suri, som han har med ekskonen Katie Holmes.

Verdensstjernen var ellers meget på som far frem til skilsmissen fra Katie i 2012, og ofte klamrede den lille pige sig til sin far, når hun var ude, for fars trygge favn skærmer mod alverdens ting – også de nysgerrige fotografer.

Men sådan er det ikke længere. Det er nemlig flere år siden, Suri har set sin far.

Ifølge både amerikanske og britiske medier er det over fire år siden, Tom Cruise sidst har brugt tid sammen med datteren – og det er der en ganske simpel grund til: Scientologys strikse regler.

Artiklen fortsætter under billederne...

Tom Cruise

Der var smil og masser af hygge med datteren, da familiebilledet stadig var intakt. (Foto: All Over)

Tom Cruise

Tom Cruise med datteren Suri. (Foto: All Over)

Tom Cruise er en frakoblet far

Katie Holmes, der nu officielt dater skuespilleren Jamie Foxx, blev aldrig rigtig en del af Scientology, og en af skilsmissegrundene skulle efter sigende være, at hun heller ikke ville have sin datter indhyllet i sin fars religions ideer.

Den uenighed om religion skulle fra Tom Cruises side have resulteret i en såkaldt ”frakobling”, som betyder, at man simpelthen dropper al kontakt med mennesker – også ofte familiemedlemmer – som kirken vurderer ikke deler éns opfattelser.

Dermed har 38-årige Katie stået alene med forældrerollen, og man har ofte set hende lave alverdens ting med sin datter, som lader til at trives ret godt uden sin far.

Faktisk er der også forlydender om, at den unge pige skulle have accepteret virkeligheden og næsten er stoppet med at savne den far, som Tom Cruise burde have været for hende de sidste år.

Noget, der kan have været med til at gøre tilvænningen nemmere for Suri, skulle ifølge Inquisitr være, at Katie slet ikke nævner sin eksmand over for Suri og har forbudt andre at tale om ham i datterens nærvær.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Suri Cruise

Hun er kun 11 år gammel, men allerede nu har Suri Cruise måttet indse, at hendes far ikke er der for hende. (Foto: All Over)

Katie Holmes

Hun har udfyldt hele forældrerollen siden skilsmissen, og der kan ikke være tvivl om, at Katie Holmes har gjort alt for at skærme og beskytte sin datter, der har været eftertragtet af fotografernes linser, lige siden hun blev født. (Foto: All Over)

Tom Cruise taler aldrig om datteren 

Man må også sige, at Tom Cruises fravær i datterens opvækst og opdragelse er ganske tydelig, da han aldrig nævner hende eller sin ekskone, når han taler med pressen.

I kontrast til den stilhed betalte han for sin adoptivdatter Isabellas bryllup med Max Parker i 2015. Han var dog ikke med til den meget lille ceremoni, hvor det kun var parrets venner og ikke forældre, der var inviteret.

Han har Isabella og sønnen Conor, som også er adopteret, fra sit 11 år lange ægteskab med Nicole Kidman. Begge de voksne børn er en del af Scientology, og selv om man ikke ser dem sammen med deres far så ofte, så skulle der i hvert fald eksistere et forhold mellem dem – i stor modsætning til Suri.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close