Annonce
Hollywood12 timer siden

Tidligere #FreeBritney-leder slår fast: Vi vil ikke hjælpe Kevin Federline med at redde Britney Spears

En reformation af #FreeBritney-bevægelsen kommer ikke på tale, selvom popstjernens eksmand mener, at der er behov for at redde sangerinden fra sig selv
Spørger man eksmanden Kevin Federline, så kan "noget virkelig slemt" meget snart ske med Britney Spears.
Spørger man eksmanden Kevin Federline, så kan "noget virkelig slemt" meget snart ske med Britney Spears.
 Foto: Gabriel Bouys/Eric Jamison/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Britney Spears melder ud, at hun er "hjerneskadet" efter Kevin Federlines chokbog om ekskonen

Spørger man Britney Spears' eksmand, Kevin Federline, så har Britney det så svært, at hun er til fare for sig selv.

I sin nye bog opfordrer K-Fed således den famøse #FreeBritney-bevægelse til at samle sig igen denne gang for at "redde" Britney Spears, men det kommer ikke på tale. Personerne bag bevægelsen slår nemlig fast: Det er et lukket kapitel.

Pilar Vigneaux, som tidligere stod for kommunikationen i den globale fanbevægelse, fortæller ifølge The New York Post, at kræfterne ganske enkelt slap op.

– Vi mødes ikke længere, og vi taler ikke længere sammen. Vi var fuldstændig udbrændte, lyder det.

FreeBritney-supportere jubler foran retten i Los Angeles den 12. november 2021, da Britney blev erklæret en fri og selvstændig kvinde.
FreeBritney-supportere jubler foran retten i Los Angeles den 12. november 2021, da Britney blev erklæret en fri og selvstændig kvinde.
 Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Justin Timberlake, der dannede par med Britney fra 2000 til 2002, støttede også FreeBritney-bevægelsen.
Justin Timberlake, der dannede par med Britney fra 2000 til 2002, støttede også FreeBritney-bevægelsen.
 Foto: Lucy Nicholson/AFP/Ritzau Scanpix

Den fandrevne bevægelse opstod år tilbage for at få Britneys mangeårige værgemål ophævet. Aktivisterne organiserede demonstrationer foran domstole, læste retsdokumenter og kørte massive kampagner på sociale medier.

Bevægelsen fik for alvor medvind i 2019, hvor stjerner som Miley Cyrus, Cher, Paris Hilton, Christina Aguilera – og endda Britneys ekskæreste Justin Timberlake – offentligt støttede sagen. I 2021 blev værgemålet endelig ophævet efter 13 år og #FreeBritney-bevægelsen fejrede da også den ophævede ordning som en historisk sejr.

Annonce

Men tingene har ændret sig siden da.

I takt med at Spears’ bizarre og til tider foruroligende opslag på Instagram er blevet hyppigere – herunder videoer, hvor hun danser med knive eller skriver om “hjerneskade” – har Federline krævet, at bevægelsen genopstår under et nyt hashtag: #SaveBritney. Ifølge ham handler det nu "ikke længere om frihed, men om overlevelse."

Kevin Federline blev skilt fra Britney Spears i 2007 og spillede ifølge popstjernen en stor rolle i, at umyndiggørelsen og værgemålet kom i stand.
Kevin Federline blev skilt fra Britney Spears i 2007 og spillede ifølge popstjernen en stor rolle i, at umyndiggørelsen og værgemålet kom i stand året efter.
 Foto: Mike Cassese/Reuters/Ritzau Scanpix

Den idé har dog ikke vundet gehør hos Vigneaux, der i dag bor i Chile.

– Vi kæmpede for hende i årevis. Men da hun endelig blev fri, var vi færdige. Mange mente, at kampen var vundet – andre troede, hun stadig var fanget. Det splittede os fuldstændigt, siger hun og tilføjer, at hun stadig tvivler på, hvor fri Spears egentlig er:

Annonce

– Jeg tror, hun stadig er underlagt en form for kontrol. Hun har fået nøglerne til bilen, men ikke magten over sit eget liv.

Federline ser dog sagen anderledes. I "You Thought You Knew" skriver han, at bevægelsen "gjorde mere skade end gavn", og at dele af fandommen udviklede sig til "ren konspirationsteori".

Britney Spears blev i 2021 frigjort fra sin 13 år lange umyndiggørelse.
Britney Spears blev i 2021 frigjort fra sin 13 år lange umyndiggørelse.
 Foto: Instagram/BritneySpears
Kevin Federline har levet et liv som professionel eksmand siden skilsmissen fra Britney Spears i 2007.
Kevin Federline har levet et liv som professionel eksmand siden skilsmissen fra Britney Spears i 2007.
 Foto: MEGA

Noget tyder da også på, at Britney Spears er ved at være godt træt af sin eksmands mange beskyldninger og påstande.

Senest har "Toxic"-sangerinden på sin Instagram-profil meddelt, at hun har været udsat for så meget i forbindelse med sin umyndiggørelse, at hun er blevet både fysisk og psykisk hæmmet.

Annonce

"Jeg føler virkelig, at mine vinger blev taget fra mig, og at jeg for lang tid siden fik en form for hjerneskade – 100 procent," lyder det fra Britney.

"Jeg havde en traumatisk oplevelse, som nogle af jer ved, i slutningen af min bog, hvor jeg i fire måneder ikke længere havde min private dør og ulovligt blev tvunget til ikke at bruge mine fødder eller min krop til at gå nogen steder (...) Det gjorde mere end at skade på min krop."

Kevin Federlines bog udkommer i dag tirsdag den 21. oktober.

Annonce

Sponsoreret indhold