Annonce
Kendte9 timer siden

Kevin Federline med chok-beskyldning: Britney Spears tog kokain, mens hun ammede

I en kontroversiel bog påstår Kevin Federline, at Britney Spears tog stoffer og drak alkohol, mens hun både var gravid og ammede deres sønner
Britney Spears bliver nu ramt af flere alvorlige beskyldninger af sin eksmand Kevin Federline.
Britney Spears bliver nu ramt af flere alvorlige beskyldninger af sin eksmand Kevin Federline.
 Foto: Instagram
Annonce

LÆS OGSÅ: Britney Spears med vilde beskyldninger mod Justin Timberlake: Han var utro

Man må i den grad sige, at Kevin Federline har formået at få opmærksomhed omkring sin kommende bog, "You Thought You Knew".

Det kontroversielle skriv har allerede trukket overskrifter verden over, fordi det er kommet frem, at den 47-årige DJ i bogen blandt andet hævder, at hans ekskone Britney Spears var ham utro med en kvinde.

Og nu er der kommet flere opsigtsvækkende anklager frem.

Det viser sig nemlig, at Kevin Federline i bogen også påstår, at Britney Spears drak alkohol og tog medicin, mens hun var gravid, og at hun tog kokain, mens hun ammede.

Det skriver People Magazine, der har fået fingrene i et uddrag fra bogen.

Kevin Federline og Britney Spears fandt sammen i 2004 og blev gift samme år.
Kevin Federline og Britney Spears fandt sammen i 2004 og blev gift samme år.
 Foto: MEGA

Kevin Federline og 43-årige Britney Spears blev gift i 2004 og skilt i 2007 og har sammen sønnerne Jayden James og Sean Preston på henholdsvis 19 og 20 år.

I bogen skriver DJ'en følgende om popsangerindens angivelige misbrug under graviditeten:

- Mixet var farligt. Det var ærligt talt fucked up. Du må slet ikke drikke, når du tager den slags medicin.

Annonce

I bogen mindes Kevin Federline også en fest i 2006, hvor sønnen Jayden var seks uger gammel og stadig blev ammet.

Her skal Britney Spears have taget kokain med unavngiven skuespillerinde.

- Jeg havde set hende drikke og amme før, og det var virkelig bekymrende på grund af faren for børnene. Hun kunne bare have pumpet mælk ud, så hendes mor kunne have givet ham det, skriver Federline i bogen.

Ifølge DJ'en bad han Britney Spears om ikke at amme, mens hun var påvirket, men det skal efter sigende blot have gjort sangerinden rasende og fået hende til at kaste en drink i hovedet på ham.

Kort efter den påståede episode sluttede forholdet mellem de to kendisser.

Annonce

Bogen, der udkommer 21. oktober, indeholder flere kontroversielle påstande om Britneys adfærd – heriblandt at deres sønner skulle være bange for hende.

En talsperson for Britney Spears har tidligere reageret på beskyldningerne.

- Med nyheder fra Kevins bog, der igen bryder frem, profiterer han og andre på hende, og det kommer desværre, efter at børnebidrag til Kevin er ophørt. Alt, hun bekymrer sig om, er hendes børn, Sean Preston og Jayden James, og deres trivsel under denne sensationalisme. Hun beskrev sin rejse i sin egen erindringsbog, lyder det i en udtalelse til Page Six.

Annonce

Sponsoreret indhold