"Teen Wolf"-stjerne skal skilles efter bare 6 måneders ægteskab

Det blev ikke til et langt ægteskab for "Teen Wolf"-stjernen Colton Haynes, 29, og hans 17 år ældre mand Jeff Leatham.
Parret, der blev gift tilbage i oktober, er nemlig blevet skilt.
Det skriver TMZ.
Det blev altså kun til et seks måneder langt ægteskab for skuespilleren og hans 46-årige blomsterdesigner.
Colton og Jeff blev forlovet ved et storslået frieri tilbage i marts sidste år. Her havde Jeff blandt andet fået den legendariske sangerinde Cher til at hjælpe ved frieriet.
Også parrets bryllup i oktober var der fyldt med stjerner. Det var Kris Jenner, der stod for vielsen, og blandt gæsterne var blandt andet skuespillerne Jesse Tyler Ferguson, Sofia Vergara, Billie Lourd og Joe Manganiello.
I dag har Colton Haynes valgt at slette stort set alle billeder, der var af Jeff og ham sammen på Instagram, ligesom han også har valgt ikke at følge Jeff Leatham på Instagram længere.
Hvorvidt der rent faktisk er indsendt en skilsmisseerklæring ved TMZ ikke.
Også lynægteskaber herhjemme
Det er ikke kun i Hollywood, at ægteskaber nogle gang slutter, før de overhovedet er begyndt.
For otte måneder siden blev den populære designer David Andersen far for første gang til sønnen Elliot sammen med en god veninde.
Det var dog ikke det eneste milepæl i den nybagte fars liv. Blot to dage forinden havde han og kæresten Marco Bygmann giftet sig.
Det skulle dog vise sig at blive en kort fornøjelse – for her blot otte måneder efter brylluppet, gik parret nemlig fra hinanden igen. Det bekræftede David Andersen tidligere på ugen over for SE og HØR.
- Ja, det er rigtigt, at vi er gået fra hinanden, fortalte den verdenskendte designer og fortsatte:
- Det er ingen hemmelighed, at det til tider er hårdt at have en lille baby – og det har nok kompliceret tingene, at der har været tre parter involveret, forklarer David Andersen og understreger, at det bestemt ikke har været en let beslutning.
Du kan se flere ekstremt korte ægteskaber i galleriet herunder