Hollywood4. juli 2016

Taylor og Tom på kærlig strandtur

Sangerinden og skuespilleren kunne slet ikke holde nallerne fra hinanden, da de tog på stranden
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08074318_0.jpg
 All Over Press

Det er ikke mere end par uger siden, at Taylor Swift og den britiske skuespiller Tom Hiddleston sprang ud som Hollywoods nyeste stjernepar.

Og de to turtelduer kunne da heller ikke holde fingrene fra hinanden, da de sammen med en hel bunke af deres venner fejrede USA's uafhængighedsdag i weekenden.

De to forelskede stjerner både krammede og holdt i hånd i det lækre vand ved badebyen Westerly, der ligger i delstaten Rhode Island.

Den 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag, er en dag, hvor amerikanerne hygger sig, spiser middag og generelt bare er sammen med familie og venner, og således var Taylor og Tom også omringet af Swifts venner.

De havde blandt andre selskab af "Orange is the new black"-stjernerne Ruby Rose og Uzo Aduba, modellerne Cara Delevingne og Karlie Kloss samt skuespillerparret Blake Lively og Ryan Reynolds.

Siden Taylor Swift og Tom Hiddleston fandt sammen har de haft mere end almindeligt travlt. Først mødte de Taylors mor i Nashville, så tog de over dammen til England, hvor de mødte Toms mor, og nu møder Tom så alle vennerne.

Se alle billederne fra badeturen i galleriet

Taylor Swift og Tom Hiddleston

Sponsoreret indhold