Hollywood 8. juli 2016

Tour de Kærlighed: Taylor og Tom landet i Australien

Taylor Swift tager med Tom Hiddleston på filmoptagelser i Australien

Tom og Taylor lander i Australien

Så kalder pligterne.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter et par ugers ferie er det tilbage til arbejdet for skuespilleren Tom Hiddleston, der er den ene del af underholdningsbranchens nye super-par.

Hans kæreste, sangerinden Taylor Swift, er dog ved Toms side - også når han skal til at knokle for føden.

Det er få uger siden, at det blev kendt, at Taylor Swift var færdig med dj'en Calvin Harris og allerede havde fundet en ny kæreste i Tom Hiddleston.

Der er sågar blevet spekuleret i, at Taylor havde noget kørende med Tom, inden hun brød med Calvin Harris.

Men da Taylor og Tom ikke længere kunne skjule, at de er mere end almindeligt interesserede i hinanden har de været på 'Tour de Kærlighed' og besøgt svigerforældrene på både den ene og den anden side af Atlanterhavet.

Og nu skal 35-årige Tom i gang med optagelserne til 'Thor: Ragnarok', men det får ikke 26-årige Taylor til at vige fra hans side - man er vel nyforelsket.

Og det hotte par så glade ud, da de torsdag landede i Gold Coast i den australske delstat Queensland, hvor optagelserne foregår.

Over artiklen kan du se et galleri med tidens hotteste par, der lander i Australien:

Sponsoreret indhold