Hollywood7. juli 2017

Taylor Lautner er single

Så er der godt nyt til pigerne. "Twilight"-stjernen Taylor Lautner er nemlig tilbage på kødmarkedet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/26.00535355.jpg
 Foto: All Over

I otte måneder har Taylor Lautner været sammen med Billie Lourd, som han mødte på optagelserne til TV-serien "Scream Queens".

Men nu er det slut, og Taylor er tilbage på singlemarkedet. Det skriver det amerikanske ugeblad PEOPLE.

- De er ikke sammen længere, men de er stadig venner. Hun er virkelig fokuseret på sit arbejde, fortæller en kilde til PEOPLE.

Spekulationerne omkring parrets brud startede, da de tidligere på ugen ikke var sammen, da det var USA's uafhængighedsdag. Tager man et kig på Taylors og Billies sociale medier, så har der heller ikke været billeder af de to sammen siden slutningen af maj.

Taylor har ellers stået Billie last og brast i den hårde tid, hun har været igennem. Først mistede hun sin mor, Carrie Fisher, og dagen efter døde hendes mormor, Debbie Reynolds.

I den svære tid var Taylor ved hendes side, blandt andet da Carrie og Debbie blev mindet ved en ceremoni i januar.

Billie Lourd er ikke den første kendiskvinde, som Taylor Lautner har været sammen med.

Han har tidligere været sammen med maneateren Taylor Swift, som han dannede par med i et par måneder i tilbage i 2009.

- Det var nogle meget sjove måneder. Det var en god tid, har Taylor Lautner tidligere fortalt om det forhold.

Taylor Lautner slog for alvor igennem som skuespiller i "Twilight"-filmene, hvor han spillede overfor Kristen Stewart og Robert Pattinson.

For nyligt blev han faktisk genforenet med Kristen Stewart, da de to var til samme fest.

Du kan se flere billeder af dejlige Taylor Lautner i galleriet herunder

Taylor Lautner - Billeder af ham

Sponsoreret indhold