Hollywood 21. november 2017

Stort galleri: Hjemme hos James Corden

Med en lille ny på vej har komikeren James Corden og fru Julia investeret i et større hjem
(Foto: All Over)

Talkshowværten James Corden har været på boligjagt i Los Angeles, og det har nu resulteret i, at han har købt en kæmpe villa i den eksklusive forstad Brentwood.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Komikeren har haft den helt store pengepung fremme og har måttet smide 61 millioner kr. for den næsten 800 kvadratmeter store villa.

Huset er bygget i 1997 på en 1900 kvadratmeter stor grund, og TV-værtens nærmeste naboer bliver realitystjernen Lauren Conrad og skuespilleren Alyson Hannigan. 

Det flotte hus er omringet af frodige planter, og indenfor finder man blandt andet et bibliotek og en flot stue med en stor pejs. I husets store køkken er der plads til, at man kan indtage sin morgenmad, mens den store spisestue indbyder til overdådige middagsselskaber.

Det store master bedroom har god plads, og der er både walk-incloset og hele to brusekabiner på badeværelset, der ligger i forlængelse af soveværelset.

 

Derudover er der et fitnessrum og et kæmpe underholdningsrum i huset. I haven finder man den lækre pool og spabadet, ligesom der er god plads til at holde havefester på husets store veranda.

39-årige James Corden har været gift med Julia Carey siden 2012. De har sammen børnene Max på seks år og Carey på tre år, og der kommer også en lille ny til verden i december.

Se alle billederne af James Cordens Brentwood-hybel i galleriet herunder:

Hjemme hos James Corden

Sponsoreret indhold