Hollywood18. juli 2016

Stallone tog dette billede i Nice: Så brød helvede løs

Sylvester Stallone befandt sig i Nice, da den populære franske ferieby torsdag blev offer for et meningsløst terrorangreb, der tog livet af mindst 84 uskyldige. Få øjeblikke før angrebet begyndte, tog Sylvester Stallone et billede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sylvester_stallone.jpg
 Foto: All Over

Verden er stadig i lige dele chok og sorg efter torsdagens terrorangreb i Nice, der har kostet mindst 84 uskyldige livet.

Én af dem, der er dybt berørt af de tragiske begivenheder, er Hollywood-skuespilleren Sylvester Stallone. Den 70-årige skuespiller befandt sig i den franske ferieby torsdag, da terrorangrebet fandt sted.

Og kort tid før angrebet begyndte, tog Sylvester Stallone dette billede. Billedet viser en smilende Stallone iført en mønstret bluse foran festfyrværkeri i den franske ferieby. Stallone anede ikke, at den sprudlende by kort tid efter ville blive omdannet til et levende mareridt.

Sylvester Stallone valgte i weekenden at dele billedet af sig selv i Nice i kølvandet på tragedien.

Sadly, this was just moments before that horrible, cowardly attack in Nice France.

Et billede slået op af Sly Stallone (@officialslystallone) den

15. Jul 2016 kl. 10:17 PDT

- Desværre blev dette billede taget få øjeblikke før det forfærdelige og kujonagtige angreb i Nice, skriver Sylvester Stallone som kommentar til billedet.

Skuespilleren befinder sig i øjeblikket i Sydfrankrig sammen med sin kone, Jennifer Flavin, 47, og deres tre døtre, Sophia, 19, Sistine, 18, og Scarlet på 14. Her har Sylvester Stallone brugt de sidste uger på at nyde det gode vejr og fejre sin 70 års fødselsdag den 6. juli.

Du kan se billeder af skuespillerens ferie i galleriet nederst i artiklen.

Sylvester Stallone er ikke den eneste kendis, der befandt sig i Nice under torsdagens terrorangreb. Også U2-forsangeren Bono befandt sig på strandpromenaden Promenade des Anglais, da den tonstunge lastbil pløjede gennem menneskemængden. Også TV 2-korrespondenten Thomas Kristensen oplevede angrebet på nærmeste hold.

84 mennesker er indtil videre bekræftet døde. De franske myndigheder vurderer dog, at tallet kan stige, da flere af de kvæstede stadig er i livsfare.

Se billeder fra Sylvester Stallones ferie i Sydfrankrig i galleriet herunder:

Sylvester Stallone i Nice i juli 2016

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_23.png

Sponsoreret indhold