Annonce
Hollywood8 timer siden

Slut efter fire år: Addison Rae og Omer Fedi går fra hinanden

Den ambitiøse popdiva ønsker at fokusere på karrieren og har derfor droppet forholdet til produceren Omer Fedi
Addison Rae er single igen.
Addison Rae er single igen.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Addison Raes mor deler mundvand med Yung Gravy på den røde løber

Efter fire år sammen har Addison Rae og hendes kæreste Omer Fedi valgt at gå hver til sit.

Den 25-årige sanger- og skuespillerinde har ifølge Entertainment Tonight droppet kæresten, den prisvindende producer Omer Fedi, tidligere på året.

Bruddet skulle ifølge kilder være sket for adskillige måneder siden og skyldes primært, at Addison Rae ønsker at fokusere fuldt ud på sin spirende popkarriere.

– Addison er virkelig ambitiøs og føler, at hendes karriere står over for et stort gennembrud. Hun vil ikke have nogen distraktioner, lyder det.

Addison Rae skal nok få nemt ved at finde sig en ny flamme, når hun igen mener, at hun har tiden til det.
Addison Rae skal nok få nemt ved at finde sig en ny flamme, når hun igen mener, at hun har tiden til det.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Men skal man tro rygterne, så er der ingen bitterhed mellem de to, der efter sigende fortsat på god fod.

Addison og Omer fandt sammen i sommeren 2021 og gjorde deres forhold officielt på den røde løber til Grammy Awards året efter.

Annonce

Siden da har de dog holdt lav profil, og det er da heller ikke gået fans' næser forbi, at parret ikke er blevet fotograferet sammen i over et år.

Eksturtelduerne er efter sigende stadig gode venner.
Eksturtelduerne er efter sigende stadig gode venner.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Addison Rae og Omer Fedi til Grammy-uddelingen i 2022.
Addison Rae og Omer Fedi til Grammy-uddelingen i 2022.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

I de seneste måneder har Addison haft travlt med sin musikalske drømmerejse. Hun har netop afsluttet den nordamerikanske del af sin “Addison Tour” og sætter snart kurs mod Australien, inden hun i 2026 skal optræde på Coachella.

Derudover har hun også fået skudt godt gang i skuespillerkarrieren med en rolle i Netflix-hittet "Monster: The Ed Gein Story" samt den kommende komedie "Animal Friends", hvor hun spiller over for Ryan Reynolds.

Annonce

Addison Rae blev først kendt som TikTok-stjerne. Hun begyndte at poste dansevideoer i 2019, og hendes popularitet eksploderede nærmest fra den ene dag til den anden.

På få måneder blev hun en af de mest fulgte skabere på platformen og senere en del af den såkaldte Hype House – et kollektiv af kendte TikTok-profiler i Los Angeles.

Annonce

Sponsoreret indhold