Hollywood21. oktober 2014

Skuespiller har gjort kollegas søster gravid

53-årige Stanley Tucci glæder sig til at blive far
Stanley Tucci har været sammen med kæresten Felicity siden 2011, men han er stadig smaskforelsket
Stanley Tucci har været sammen med kæresten Felicity siden 2011, men han er stadig smaskforelsket
 Foto: All Over Press



Skuespillerinden Emily Blunt spillede rollen som Kirsten Giftekniv, da hun i 2011 førte sin "The Devil Wears Prada"-medspiller Stanley Tucci sammen med sin storesøster Felicity.

Nu har matchet mellem ven og søster båret så meget frugt, at parret venter deres første barn sammen. Det afslører den stolte far til US Weekly.

LÆS OGSÅ: Tom Cruise på sexklub

- Jeg glæder mig så meget til at blive far. Det er fuldstændig fantastisk, siger den 53-årige skuespiller og tilføjer:

- Det bliver så spændende at få et barn sammen Felicity. Hun bliver en fantastisk mor. Kønnet er ligegyldigt, så længe babyen er sund og rask.

Stanley Tucci hilste for første gang på sin kone under indspilningerne til "The Devil Wears Prada" i 2006, men det var først i 2011, at Tuccis veninde og nu svigerinde Emily Blunt satte en date op for det kommende forældrepar.

LÆS OGSÅ: Jennifer Garner: Folk tror tit, at jeg er gravid

Tucci og storesøster-Blunt giftede sig i 2012 med en sand stjerneparade af bryllupsgæster. Foruden den berømte svigerinde fik også skuespillerne Ewan McGregor, Julianne Moore, Colin Firth og Meryl Streep invitationer til det hemmelige bryllup.

33-årige Felicity Blunt arbejder som litteraturagent og har ingen børn, mens Tucci er far til tre børn fra sit ægteskab med sin afdøde kone, som tabte kampen til brystkræft i 2009.

Sponsoreret indhold