Hollywood24. april 2018

Skuespiller bekræfter: Homeland stopper

Den populære serie har valgt at stoppe efter otte sæsoner
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.31347537.jpg
 Foto: All Over

Åh nej!

Er du også kæmpefan er serien "Homeland"?

Så er der rigtig dårlige nyheder.

Den populære serie stopper efter ottende sæson, som formentlig får premiere næste år.

Det er hovedpersonen selv, Claire Danes, der spiller rollen som Carrie Mathison, der afslører, at det slutter her. Det fortalte hun i "The Howard Stern Show".

- Ja, det er det, fortalte 39-årige Danes, der også afslørede, at hun har det ambivalent med, at hun ikke længere skal lave "Homeland".

Lige kører syvende sæson af serien, og finaleafsnittet bliver vist 29. april. Herefter vil optagelserne til den sidste sæson begynde.

Det kom for nylig frem, at Claire Danes er gravid med sit andet barn sammen med sin mand, skuespilleren Hugh Dancy.

Hvordan det kommer til at have indflydelse på optagelserne til ottende sæson, ved vi ikke. Men hun er andet trimester, så det kan snart ikke skjules.

Claire Danes og Hugh Darcy har i forvejen en søn på fem år.

De ved, hvilket køn det kommende barn har, men de vil ikke afsløre noget endnu.

- Det holder jeg for mig selv, sagde Danes til Howard Stern.

Sponsoreret indhold