Hollywood22. december 2017

Shawn Mendes og Hailey Baldwin til koncert sammen

Parret stod helt tæt, da de onsdag var til Daniel Caesar-koncert i Toronto
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shawn-mendes-hailey-baldwin.jpg
 Foto: All Over Press

Det er det amerikanske gossipmedie TMZ, der kan fortælle, at Mendes og Baldwin onsdag sammen var til Daniel Caesar-koncert i hans hjemby Toronto i Canada.

Parret stod i VIP-sektionen i The Danforth Music Hall, og ifølge TMZ' kilder nussede de og holdt i hånd. Parret blev også foreviget på diverse sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det har længe svirret med rygter om, at Shawn Mendes, 19, hygger sig gevaldigt med modellen Hailey Baldwin, 20.

Først var de til halloween-fest sammen, og i sidste uge snavede de angiveligt til en MTV EMA-efterfest.

Nu løfter kilder tæt på parret så sløret for, om det bare er en festlig flirt, eller om sangeren og modellen rent faktisk er i et seriøst forhold.

- Det startede meget afslappet med, at de løb ind i hinanden til fester og sammenkomster, men på det seneste er det blevet mere seriøst, fortæller en kilde til E! News.

- De dater helt sikkert og tilbringer mere og mere tid sammen, tilføjer insideren.

- For et par måneder siden sneg de sig ud af offentlige steder som Delilah (kendis-restaurant i West Hollywood, red.), mens de prøvede på ikke at vække opsigt, og nu har de været på private ferier i Europa. Deres forhold er modnet, og de er ligeglade med, om nogen ser dem sammen nu, fortæller en anden kilde til E! News.

- Hailey er ikke én, der gør noget stort ud af det, men Shawn forguder hende, afslører E! News' kilde.

- Han tager helt sikkert hensyn til hendes travle skema og hendes følelser. De er virkelig søde sammen, slår kilden fast.

Artiklen fortsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/laylow-instastories.jpg
 Foto: Instagram

Shawn Mendes sammen med Hailey Baldwin til Rita Oras MTV EMA-efterfest. Foto: Instastory.

Et andet amerikansk medie, magasinet Us Weekly, har også opsnappet nogle detaljer om stjerneparret.

- Hailey og Shawn dater virkelig, slår Us Weeklys kilde fast.

- De var sammen til Rita Oras efterfest, hvor de snavede, og de gik hjem sammen, fortæller insideren.

- Hailey er vild med Shawn og synes, han er den mest søde, flinke fyr. De mødes hver gang, de er i den samme by, de FaceTimer meget og skriver til hinanden flere gange om dagen, beskriver kilden.

Canadiske Shawn Mendes brød igennem i 2014 efter at have oparbejdet en kæmpe fanskare på de sociale medier. Hans debutalbum "Handwritten" indtog Billboards førsteplads i april 2015. Hans andet album "Illuminate" toppede også salgslisterne i juni 2016.

Hailey Baldwin arbejder som model og har prydet siderne i blandt andet Vogue, Teen Vogue, Marie Claire og Harper's Bazaar. Hun er datter af skuespilleren Stephen Baldwin, mens Alec Baldwin er hendes farbror. Hailey Baldwin har tidligere dannet par med Justin Bieber.

I galleriet kan du se mange flere billeder af Shawn Mendes.

Stort galleri med Shawn Mendes

Sponsoreret indhold