Hollywood20. februar 2018

Nu igen: Sexvideo med Blac Chyna lækket

Endnu en gang er der blevet lækket videoer med Blac Chyna, der udfører seksuelle handlinger
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08961364.jpg
 Foto: All Over Press

Realitystjernen Blac Chyna må endnu en gang se sig ramt af en sexskandale,

Denne gang er det en sexvideo, hvor hun giver et blowjob til en fyr, der er blevet lækket.

Videoen blev mandag aften lagt på Twitter, hvor den hurtigt spredte sig.

Ifølge TMZ har Chyna valgt at melde episoden til politiet. Det amerikanske medie, der har set videoen, fortæller også, at man ikke har kunnet klarlægge, hvem fyren i videoen er. En ting er dog sikkert: Det er IKKE Rob Kardashian.

Blac Chynas advokat, Lisa Bloom, har allerede været ude og fordømme lækagen.

- Hævnporno, hvor man poster eksplicitte billeder uden samtykke af alle involverede er en forbrydelse, det er forkert, og det er form for misbrug. Det er også et tarveligt forsøg på at slutshame kvinder for at være seksuelle, fortæller advokaten til E!Online.

Lisa Bloom har tidligere været advokat for Mischa Barton, der også havde en sexvideo, der blev lækket på internettet.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at kompromitterende videoer og billeder af Blac Chyna bliver lagt på internettet.

Tilbage i juli sidste år flod det nemlig også med billeder af den 29-årige realitystjerne. Dengang var det ekskæresten Rob Kardashian, der havde lagt de mange billeder på nettet.

Episoden valgte Blac Chyna at fortælle om i "Good Morning America" på ABC få dage efter episoden.

- Jeg blev selvfølgelig knust. Hvordan kan han finde på at poste sådan nogle billeder af et andet menneske? Jeg var helt chokeret, sagde hun i programmet og fortsatte:

- Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt.

Hævnporno har været forbudt i Californien siden 2013, og både Rob og personen, der har postet den nye video, risikerer derfor en fængselsdom.

Har sagsøgt hele familien

Hele sagen mellem Blac Chyna og Rob Kardashian kulminerede i oktober, da Blac Chyna valgte at sagsøge hele Kardashian-familien.

Ifølge advokaten Lisa Bloom er det familiens skyld, at TV-showet "Rob & Chyna" ikke blev forlænget med en sæson mere.

- Selvom Chyna forlod Rob i slutningen af 2016, så var TV-stationen stadig interesseret i at lave en sæson to af programmet. Hvordan ville deres liv være, når de ikke var sammen, men skulle være fælles om deres barn? Ville de finde sammen igen? Det er klassisk realityshow-materiale, men showet blev aflyst. Chynas manager fik at vide, at det var, fordi Kardashian-familien ikke ville lade det fortsætte, fortalte Lisa Bloom i oktober.

At "Rob & Chyna" ikke fik en sæson mere, har betydet, at Blac Chyna har måttet se en gigantisk nedgang i sin indkomst.

- Det er ikke kun det, at hun har mistet end indkomst ved ikke at have fået en sæson to og alle de andre sæsoner, der kunne være kommet. Det er også sponsoraftalerne, det er promovering af hendes produkter. Det er sådan realityshows bliver virkelig indbringende. Og det ved Kardashian-familien udemærket, fordi de har udnyttet den økonomiske mulighed ved realityshows bedre end nogen andre, fortalte Lisa Bloom også i interviewet.

Blac Chyna valgte før jul at fjerne et par af søstrene fra søgsmålet, men for nyligt blev de så tilføjet igen. Derfor er det Kris Jenner, Kim Kardashian, Kylie Jenner, Rob Kardashian, Kourtney Kardashian og Khloé Kardashian, der bliver sagsøgt af Chyna.

Se flere billeder af Blac Chyna i galleriet herunder

Blac Chyna viser sig frem på stranden - februar 2018

Sponsoreret indhold