Hollywood22. oktober 2018

Trist nyt: Selma Blair ramt af sklerose

Den amerikanske skuespillerinde Selma Blair fortæller, at hun er blevet diagnosticeret med nervesygdommen sklerose
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/selma_blair_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Den 46-årige skuespiller Selma Blair blev for få måneder siden diagnosticeret med den kroniske nervesygdom sklerose.

Det fortæller hun selv i et ærligt opslag på sin Instagram-profil.

Den 46-årige skuespiller, der blandt andet er kendt for sine roller i ”Cruel Intentions” og ”Legally Blonde”, fortæller, at hun har haft symptomer på den frygtede sygdom i årevis, men at det først var i august, at lægerne kom med den endelige dom.

På sin Instagram-profil fortæller Selma Blair, at hun er ok, men at det var overvældende og hårdt – særligt lige efter at hun havde fået diagnosen.

- Jeg er handicappet. Nogle gange falder jeg. Jeg taber ting. Min hukommelse er sløret. Og min venstre siden spørger efter hjælp til at finde vej, siger en ærlig Selma Blair på sin Instagram og tilføjer:

- Men vi klarer det. Og jeg griner, jeg ved ikke helt, præcis hvordan jeg vil klare, men jeg vil gøre mit bedste, siger hun videre.

Trods diagnosen er Selma Blair lettet over at finde ud af, hvad hun fejler, og hun håber, at hun ved at stå frem kan hjælpe andre i lignende situationer.

I Danmark lever ca. 16.000 mennesker med diagnosen Multipel Sclerose. Af disse er ca. to tredjedel kvinder.

Sponsoreret indhold