Selena Gomez og The Weeknd strides om hund

Bruddet mellem Selena Gomez, 25, og The Weeknd, 27, bliver mere og mere betændt. Selena Gomez hævder, at de "gjorde det forbi som bedste venner", mens The Weeknd er gået mere drastisk til værks og har slettet alle spor af sin eks på sin Instagram-profil.
Nu kan det amerikanske ugeblad Life & Style så fortælle, at de to eks'er ligger i bitter strid over deres fælles hund, som de adopterede i efteråret. Tilbage i september besøgte parret en dyrebutik, hvor de forelskede sig i en Cavalier King Charles Spaniel-hundehvalp, som de adopterede sammen og døbte Charlie.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge Life & Style ønsker både Selena Gomez og The Weeknd, hvis borgerlige navn er Abel Tesfaye, at beholde Charlie.
- Selena er rasende, fordi hun føler, at det mere var en gave fra Abel end et kæledyr, som de adopterede sammen, så hun er fast besluttet på at beholde den, lyder det fra Life & Styles kilde.
Parret fik hunden sammen bare en måned før, de gik fran hinanden. Selena Gomez er den eneste, der er blevet fotograferet sammen med hunden, men den har også optrådt i videoer på The Weeknds Instagram-story.
Ifølge Life & Style mener The Weeknd, at han er bedre til at tage sig af den lille hundhvalp, end Selena Gomez er.
- Han mener, at Selena ikke kan tage sig så godt af Charlie, som han kan, fordi hun har så travlt, forklarer insideren og tilføjer, at Selena Gomez ikke er enig i den udlægning og er villig til at kæmpe for Charlie.
- Hun er forelsket i sin hundehvalp, slår kilden fast.
Artiklen fortsætter under billedet.

Selena Gomez har her hundehvalpen Charlie med på filmoptagelse. Foto: All Over Press.
Ifølge kendissitet TMZ var det The Weeknd, der trak stikket til forholdet til Gomez.
Selena har været optaget af filmoptagelser hele sommeren, og The Weeknd har haft drøntravlt med sin musikkarriere, så de har simpelthen haft svært ved at få enderne til at nå sammen.
Flere af TMZ's kilder fortæller, at deres forhold er ebbet stille og roligt ud hen over sommeren på grund af deres pressede skemaer.
De talte også sjældnere og sjældnere sammen i telefon.
Abel, der er The Weeknds borgerlige navn, nød ifølge TMZ's kilder sin singletilværelse før han mødte Selena og følte sig bundet i et forhold, hvor gnisten var væk.
- Han ringede til Selena for flere uger siden, og sagde, at deres forhold ikke fungerede for ham, og han gjorde det forbi, siger en kilde til TMZ.