
Nyt Kardashian-show på vej: Se hvad det handler om

LOS ANGELES/SE og HØR: Endnu en TV-serie bliver nu føjet til Kardashian-familiens allerede imponerende CV.
Det afslørede TV-kanalen E! i dag i Los Angeles. Serien har arbejdstitlen 'Revenge Body with Khloé Kardashian', og kommer, som titlen antyder, til at handle om hvordan man får en så vild krop, at man gør sin eks-kæresten jaloux.
- Den bedste hævn over sin eks-kæreste er altid at se godt ud, sagde Khloé Kardashian.
I øjeblikket går hun da også selv helt fitness-amok. Hendes krop har aldrig set bedre ud - specielt efter hendes forhold til basket-stjernen, Lamar Odom, der som bekendt endte i koma efter en tre dages sprut og coke-binge i ørkenstaten Nevada.
Dog har Khloé sat skilsmissen på hold på grund af Lamars helbredsituation. Det skete, så hun var i stand til at træffe livsafgørende beslutninger for sin mand, mens han kæmpede for sit liv. Khloé har dog udtalt, at de ikke er på vej til at finde sammen igen.
Hendes nye E!-show har endnu ingen premieredato, men er indtil videre bestilt i seks afsnit.
