Hollywood4. november 2016

Se DiCaprios nyeste film GRATIS lige her

Leonardo DiCaprios nyeste film – ”Before The Flood” – er gjort tilgængelig for alle til og med den sjette november. Se filmen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.21096700.jpg
 Foto: All Over Press

Han har spillet med i storfilm som “Titanic”, “Gangs of New York”, “The Departed”, “Wolf of Wallstreet”, “The Beach” og “The Aviator”… blot for at nævne nogle få.

Men den amerikanske skuespiller Leonardo DiCaprio kan bestemt andet end at brillere foran kameraet.

Den talentfulde skuespiller er også en yderst engageret instruktør – og den rolle bliver lige nu udfoldet i hans nyeste film, ”Before The Flood”.

Filmen, der allerede er blevet rost til skyerne af anmeldere og klimaeksperter, giver et skræmmende øjebliksbillede af de klimaudfordringer, som verden står over for.

Den kan ses gratis til og med 6. november på blandt andet YouTube og National Geographic Channel. Og altså også længere nede i denne artikel.

Leonardo DiCaprio har i flere år været en ivrig miljøforkæmper, og med filmen ønsker han at skabe debat om den dystre fremtid, vi står overfor - og så kommer han også med sine bud på, hvordan vi redder vores Jord.

Leonardo DiCaprio, der har lavet filmen i samarbejde med blandt andre Fisher Stevens, interviewer i filmen personer fra alle samfundslag – blandt de interviewede er blandt andre Baran Obama, John Kerry, Ban Ki-Moon og en lang række forskere, naturfredningsforkæmpere og aktivister.

Filmen har fået store rosende ord fra anmeldere og miljøeksperter – og også nogle af Leonardo DiCaprios skuespilkolleger opfordrer til, at man ser filmen.

Senest har Orlando Bloom skrevet på sin Instagram-profil, at ”Before The Flood” skal ses!

Du kan se filmen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Herunder kan du se et galleri med Leonardo DiCaprio:

Se billederne: Leonardo DiCaprios vilde forvandling

Sponsoreret indhold