Hollywood30. oktober 2016

Leonardo DiCaprio vil giftes

Filmlegenden Leonardo DiCaprio har været sammen med den danske supermodel i fire måneder, og rygterne svirrer om et kommende bryllup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dxleonardo.jpg
 (Foto: All Over Press)

Filmlegendens smag for danske damer er velkendt, og det er ikke længe siden, at Leo blev kædet sammen med den 21-årige model Solveig Mørk Hansen.

Helt tilbage i 1997 nappede Oscar-vinderen endog også den danske supermodel Helena Christensen, men forholdet varede ikke mere end et par måneder.

Nu har filstjernen været sammen med den danske skønhed Nina Agdal i fire måneder, og meget tyder på, at det ikke bare er en flirt.

Parret blev i hvert fald forleden spottet på stranden ved Malibu i Californien, hvor Leonardo DiCaprio og Nina Agdal kiggede på hus sammen med en ejendomsmægler.

Det måske kommende huskøb er dog bare ét tegn på, at den notoriske ungkarl denne gang er klar til at slå sig ned.

Amerikanske medier spekulerer således ivrigt i, at ”Titanic”-stjernen og Victoria’s Secret-modellen skal giftes allerede til foråret.

– Leo har været om sig i forhold til damerne, men nu har han endelig fundet den rette, siger en kilde til Life & Style Magazine.

Se billeder af Leonardo DiCaprio og Nina Agdal i galleriet herunder:

Galleri: Leo og Nina køber hus plus flere billeder

Sponsoreret indhold