Hollywood6. juni 2018

Scott Disick og Sofia Richie er sammen igen

Det blev kun til en kort pause på to dage mellem Scott Disick og den 16 år yngre Sofia Richie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-05-27_kl._12.39.49.png
 Foto: Instagram/Sofia Richie

Scott Disick, 35, og Sofia Richie, 19 år, kunne ikke undvære hinanden mere end et par dage og er nu sammen igen.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt People, Us Weekly og E! News.

Søndag kom det ellers frem, at parret, der har været sammen knap et år, var gået hver til sit, fordi han ifølge E! News blev set med en anden kvinde til Kanye West releasefest i Wyoming.

Men to dage senere er parret altså sammen igen.

- De er sammen igen, og Scott er ikke færdig med hende, forklarer en kilde til Us Weekly.

- Sofia havde en mærkelig weekend, og hun og Scott arbejder på deres forhold, tilføjer insideren.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rs_634x1024-180605162946-sofia-richie-scott-disick.jpg
 Foto: Instagram / sofiarichie

Sofia Richie postede tirsdag dette billede af hende og Scott på sin Instagram story. I sin story skrev hun også: "Tro ikke på, hvad internettet siger". Foto: Instagram story / sofiarichie

Spørger man Disick, så var parret slet ikke gået fra hinanden.

Ifølge People skrev han følgende på sin Instagram story:

- Vi havde ingen anelse om, at vi overhovedet var gået fra hinanden, men tak, fordi I tænker på os, skrev han på sin Instagram Story til et billede fra amerikanske TMZ med historien med overskriften: "Sofia Richie & Scott Disick er stadig sammen".

Amerikanske Us Weekly mener at vide, at Richies familie er meget imod hendes forhold til Scott Disick, der er kendt for at være lidt for glad for druk og damer.

- Lionel (Richie, Sofias far, red.) har sagt, at han vil skære hende ud af sit liv og skrive hende ud af sit testamente, hvis hun fortsætter forholdet til Scott. Han synes, han er ekstremt giftig for hende, fortæller Us Weeklys kilde.

Lige inden bruddet kom det frem, at 35-årige Scott Disick gerne ville have en baby med sin teenage-kæreste.

Scott Disick har allerede tre børn med sin eks, 39-årige Kourtney Kardashian: Mason på otte, Penelope på fem og Reign på tre.

Men noget tyder på, at "Lord Disick" drømmer om at blive far til fire. Det amerikanske ugeblad Life & Style hævder, at han presser på for at få et barn med sin 16 år yngre kæreste, 19-årige Sofia Richie.

Scott Disick blev for første gang set sammen med Sofia Richie for et år siden i Cannes, og siden har de nydt hinandens selskab på utallige luksuriøse ferier.

Og det er netop livet på første klasse, der gør, at Scott Disick nu vil have et barn med Sofia Richie, der er sangeren Lionel Richies datter.

- Scott lægger pres på Sofia om, at de skal have en baby, afslører en kilde til Life & Style.

- Han er helt vild med hende, tilføjer insideren, der også kan afsløre realitystjernens knap så romantiske hensigter:

- Han elsker at leve et overdådig liv, slår kilden fast.

- Og at presse Sofia til at få en baby er en vej ind i hendes stenrige familie, forklarer insideren.

Sofia Richie er den yngste datter af musikeren Lionel Richie, der er god for svimlende 1,2 mia. kr.

Scott Disick selv har også lidt på kistebunden og er ifølge Life & Style god for knap 102 mio. kr.

Kourtney Kardashian og Scott Disick gik endeligt fra hinanden i sommeren 2016 efter ni års parforhold og tre børn sammen.

Bruddet har gjort, at Disick får mindre skærmtid i "Keeping Up With the Kardashians", og det bekymrer ham.

- Han er bange for, at han langsomt bliver glemt, hvilket betyder færre penge, afslører Life & Styles insider.

- Han vil gøre hvad som helst for at fortsætter med at leve den livsstil, som han er blevet vant til, lyder det fra kilden om Disicks babyplaner.

Sponsoreret indhold