Hollywood6. september 2017

Scott Disick hastet på hospitalet

Realitystjernen Scott Disick blev i sidste måned hastet til hospitalet, hvor han blev indlagt på en psykiatrisk afdeling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3362539.jpg
 Foto: All Over

Scott Disick blev i sidste måned hastet på hospitalet, hvor han tilbragte flere dage.

Det skriver flere amerikanske medier. Blandt andet det amerikanske ugeblad US Magazine.

- LAFD(Los Angeles' brandvæsen) modtog den 18. august et opkald fra Scott Disicks hjem. Lost Hills' betjente var hurtigt på stedet. LAFD transporterede efterfølgende Mr. Disick til det lokale hospital. Der vil ikke blive givet yderliger oplysninger på det her tidspunkt, fortæller en talsmand fra LAFD til US Magazine.

Ifølge mediet Blast, så blev Scott Disick anbragt på en psykiatrisk afdeling på West Hills Hospital i det der kaldes en 5150-anbringelse i USA. Det vil sige, at Scott blev indlagt på den psykiatriske afdeling mod sin vilje. En 5150-anbringelse kan vare i op til 72 timer.

På West Hills Hospital fik Scott en enestue, ligesom der var en sikkerhedsvagt ved hans stue døgnet rundt.

Blast skriver også, at Kourtney Kardashian var ved Scott Disicks side det meste af den tid, hvor Scott var indlagt. Kourtney Kardashian og Scott Disick har tre børn sammen, som de fik i den periode på ni år, hvor de var kærester.

Kourtney og Scott slog op i 2015

Kourtney Kardashian og Scott Disick slog op tilbage i juli 2015, og siden har Scott Disick flere gange fortalt, hvordan han ikke kan undvære det.

- Nej, jeg føler, at jeg aldrig vil komme mig over hende. Hun er mit livs kærlighed, men jeg prøver bare på at gøre alt for at være der for hende. Jeg har også indset, at mange ting var min skyld, og det tager jeg ansvar for. Jeg håber bare, at hun en dag forstår, at jeg ikke vil være sammen med andre end hende, har Scott blandt andet fortalt i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians".

Selvom Scott altså stadig er vild med Kourtney, så har hun flere gange slået fast, at det aldrig bliver dem igen. Blandt andet da parret tidligere på året var på ferie sammen i Costa Rica.

- Jeg tror, at efter alt der er sket i Costa Rica, så ved Scott, at det er forbi. Men bare at sige de ord, giver os mulighed for at komme videre, har Kourtney fortalt i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians".

Selvom Kourtney altså har slået fast, at hun og Scott aldrig skal være sammen igen, så holder hun alligevel kontakten med ham.

- Han er familie. Det vil han altid være, har Kourtney fortalt i et ærligt interview med Ellen.

Du kan se flere billeder af Kourtney Kardashian og Scott Disick i galleriet herunder

Finder Scott og Kourtney sammen igen?

null

Sponsoreret indhold