Hollywood11. februar 2014

Samuel L. Jackson: Satte nyhedsvært på plads

Se det pinlige interview, hvor han bliver forvekslet med en anden
Samuel L. Jackson fik i den grad sat en TV-vært på plads
Samuel L. Jackson fik i den grad sat en TV-vært på plads
 Foto: All Over



Det er som regel en journalists værste mareridt at blive taget i manglende styr på tingene. Især hvis det foregår for rullende kameraer, der spytter journalistens uvidenhed direkte ud til offentligheden.

Nøjagtig det skete for den amerikanske nyhedsvært Sam Rubin på den californiske station KTLA News, da filmstjernen Samuel L. Jackson for nylig stak hovedet forbi for at tale om sin seneste rolle i den kommende "Robocop"-film, skriver TMZ.

Problemet var bare, at Rubin spurgte ind til Jacksons rolle i en reklame vist under Super Bowl - men Jackson mente, at han måtte tænke på kollegaen Laurence Fishburne, der var højt eksponeret i en reklame for bilfabrikanten Kia.

- Hvilken Super Bowl-reklame? Du er lige så tosset som folk på Twitter. Jeg er ikke Laurence Fishburne. Vi ser ikke alle ens ud. Vi er måske alle sorte og berømte, men vi ser ikke alle ens ud, svarede Jackson tilbage.

Samuel L. Jackson. Spiller ikke kostbar

Det fik straks Sam Rubin til at undskylde. Men skaden var allerede sket, da skuespilleren begyndte at snakke om sin optræden i en reklame for kreditkort.

- Der er mere end én sort mand, der laver reklamer for kreditkort. Jeg er den "What's in your wallet"-sorte. Fishburne er den bil-sorte.

Morgan Freeman er den anden kreditkort-sorte. Man hører dog kun hans stemme, så du forveksler ham sikkert ikke med Laurence Fishburne. Jeg har faktisk heller aldrig lavet en reklame for McDonald's eller Kentucky Fried Chicken. Jeg ved godt, at det er overraskende, spyede Jackson.

Sam Rubin har efterfølgende udsendt en officiel undskyldning til skuespilleren.

Se det pinefulde, men også ret underholdende interview her.

Sangerinde kaster op midt under interview

Sponsoreret indhold