Hollywood15. november 2013

Samuel L. Jackson spiller ikke kostbar

Skuespillerveteran vil ind i Star Wars-varmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/b1e0ef3b40414a11961d58c8708fec96.jpg
 Foto: All Over



Han har spurgt, antydet og endda budt sig til. Men en rolle i den kommende Star Wars-film lader vente på sig for skuespiller Samuel L. Jackson.

Jackson, som spillede Mace Windu i Star Wars Episode I, II og III, har ellers ikke lagt skjul på, at han gerne vil tilbage i Jedi-kappen. Men instruktør J.J. Abrams bider ikke på, fortæller skuespilleren.

- Jeg hentydede i den grad til J.J., at jeg ville med i filmen, da vi mødtes til George Lucas' bryllup. Men han sagde bare "hmm", og det var alt, jeg fik ud af ham, siger den 64-årige skuespiller til talkshowværten David Letterman.

Det skriver avisen Toronto Sun.

Mikkel Hansen: Se hvem, han er skilt ved fødslen

Samuel L. Jackson er endda gået så langt som at spørge Star Wars-kollegerne Mark Hamill, som i sin tid spillede Luke Skywalker, og Ewan McGregor, som i de seneste film har portrætteret Obi Wan Kenobi, om de mon havde hørt fra Abrams.
Ingen af de tre Star Wars-veteraner var dog blevet kontaktet af instruktøren, som blandt andet står bag de seneste to Star Trek-film, samt tv-serien "Lost".

- Jeg foreslog, at vi tre tog over på Star Wars-settet, og så bare hang ud for at se, om de mon fik brug for nogen gamle Jedi-riddere, siger skuespilleren.

Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvilke skuespillere, der skal medvirke i filmen.

Produktionen på den kommende Star Wars-film begynder i England i starten af næste år.

Sponsoreret indhold