Hollywood23. juni 2018

Medie: Sådan vil Brad og Jennifer gøre deres forhold officielt

Brad Pitt og Jennifer Aniston er angiveligt sammen igen, og de vil bekræfte genforeningen med manér
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pitt-06042018.jpg
 Foto: All Over Press

I starten af 00'erne var Brad Pitt og Jennifer Aniston Hollywoods hotteste par.

Men så kom Angelina Jolie bekendt ind i billedet, og lykken brast.

Men skæbnen vil nu, at både Brad Pitt og Jennifer Aniston atter er tilbage på singlemarkedet.

I efteråret 2016 kom det frem, at Brangelina gik hver til sit, mens Anistons ægteskab med Justin Theroux fik trukket stikket i februar i år.

Ifølge det australske medie New Idea er Pitt, 54, og Aniston, 49, sammen igen, og måden hvorpå deres forhold skal gøres officielt er også på plads.

- At blive set sammen til Oscar-festen vil sende et stort, stort budskab, afslører en kilde til New Idea.

Jennifer Aniston og Angelina Jolie gik begge på den røde løber til dette års Golden Globe-fest, og pressens øjne hvilede selvfølgelig på de to skuespillere for at se, om de undgik hinanden til den store Hollywood-fest.

- Jen så, at alles øjne var på hende og Angie til Golden Globes, så hun føler, at industrienes største aften vil være de perfekte rammer for at vise, at hun og Brad rykker videre fra fortiden og officielt er tilbage i hinandens liv, forklarer insideren.

Ifølge New Idea vil "Venner"-stjernen også tale ud om sin genfundne kærlighed til Brad i et stort interview med veninden Ellen DeGeneres.

- Jen vil bare have alt ud i det åbne, så alle kan komme videre, slår kilden fast.

- Hun er lykkelig for ikke bare at have Brad tilbage i sit liv, men også med mulighed for, at de også arbejder sammen igen. Hun har intet at skjule og vil dele sin glæde, lyder det.

Og Jennifer kan da heller ikke lade være med at sende en "venlig" tanke til sin rival, Angelina Jolie.

- Selvfølgelig føler hun, at hun har fået oprejsning, og hun er også en smule selvtilfreds. Hun er kun et menneske, afslører New Ideas kilde.

- Men mest af alt er hun bare glad og spændt på, at hun har gentopaget forholdet til Brad.

Sponsoreret indhold