Hollywood23. december 2017

Efter heftigt heroinmisbrug: Sådan ser "Kevin" ud nu

Macaulay Culkin – der blev verdenskendt som lille Kevin i ”Alene Hjemme-filmene” – har i mange år kæmpet med misbrug. De seneste billeder af den i dag 37-årige skuespiller - taget i december 2017 - tyder dog på, at han har fået sit liv på rette spor igen. Se alle billederne – og læs historien om Macaulay Culkin her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kevin.png
 (Foto: All Over)

Han blev verdenskendt og elsket som den trodsige og snu, men stadig nuttede dreng Kevin i de populære "Alene Hjemme"-film fra begyndelsen af 1990'erne.

I det virkelige liv kan man også sige, at Macaulay Culkin har været alene.

Den amerikanske skuespiller har hvert fald oplevet indtil flere nedture gennem sit liv. Macaulay Culkin har blandt andet kæmpet med misbrug af både stoffer og receptpligtig medicin.

I dag ser det dog heldigvis ud til, at den 37-årige skuespiller er ved at få sit liv på rette køl igen.

Den 20. december 2017 blev Macaulay Culkin fotograferet, efter at han havde spist frokost med sin kæreste og nogle venner i Beverly Hills. Og det ser ud til, at den 37-årige barnestjerne har det godt – og at han i dag har skiftet den usunde livsstil ud med sundere vaner.

Du kan se alle billederne af Macaulay Culkin - dengang og i dag - i det store galleri i bunden af artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08886038.jpg
 (Foto: All Over)

"Lille Kevin" fotograferet i december2017. Se alle billederne i bunden af artiklen. Foto: All Over

Efter at "Alene Hjemme"-filmene havde ramt biograflærredet verden over i begyndelsen af 1990'erne, blev hovedpersonen Kevin - alias Macaulay Culkin - hurtigt en af de mest succesfulde børneskuespillere nogensinde.

For den første "Alene Hjemme"-film fra 1990 kunne den unge dreng, der blot var 10 år, kaste 100.000 dollars i sparegrisen. For efterfølgeren, der kom to år senere, fik han imponerende 4,5 millioner dollars.

Med den enorme succes sluttede dog også et normalt liv - Macaulay Culkin kunne ikke længere gemme sig for medierne og rampelyset. Medierne begyndte også at interessere sig for den nuttede drengs mindre nuttede sider.

I løbet af 2004 og årene frem begyndte der blandt andet at dukke billeder op af en tydeligt udsultet og mager Macaulay Culkin. Flere medier begyndte at spekulere i, om børnestjernen havde et stofmisbrug. Og da Oklahoma Politi 17. september 2004 anholdt Macaulay Culkin for besiddelse af stoffer (både hash og receptpligtig medicin mod angst og stress), var det ikke længere bare en formodning.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.04959405.jpg
 (Foto: All Over)

Macaulay Culkin fotograferet på et tidspunkt i hans liv, hvor han kæmpede med misbrug af blandt andet stoffer og receptpligtig medicin. Foto: All Over

Senere begyndte amerikanske medier at citere anonyme kilder, der mente at vide, at barnestjernen havde et alvorligt heroinmisbrug, og at lægerne havde givet ham sølle seks måneder at leve i. Det begyndte dog heldigvis at gå den rette vej for Macaulay Culkin, men den store karriere på TV eller film er aldrig rigtig kommet igen.

Du kan se alle billederne af Macaulay Culkin - dengang og i dag - i det store galleri i bunden af artiklen.

Efter sin succes i "Alene Hjemme"-filmene forsøgte Macaulay Culkin at få succes i enkelte film og serier, men altså uden held. I stedet trak han sig nærmest fuldstændigt fra det store lærred.

I 2006 udgav han sin selvbiografi "Junior", som handlede om drengen, der aldrig fik lov til at være dreng. I bogen fortæller han blandt andet om en episode fra sin barndom, som stadig påvirker ham i dag:

- Da jeg var lille, omkring tre eller fire år, skældte mine forældre mig ud for noget, jeg sikkert fortjente at blive straffet for. Jeg kan huske, jeg kravlede ind under min dyne og tænkte, at jeg aldrig mere ville komme ud igen. I de øjeblikke, der fulgte, passerede min fremtid revy for mit unge indre blik. Jeg så mig selv spise og sove under dynen. Jeg så mig selv blive gammel med langt skæg. Sådan forestillede jeg mig alt i denne fremtid under dynen, undtagen hvordan jeg skulle komme på toilettet, men jeg følte, at det problem nok også kunne løses. Jeg kan ikke huske hvor længe jeg blev under dynen, men jeg husker at jeg blev lokket ud af tilbuddet om aftensmad. Siden har jeg ofte tænkt på, om jeg ikke skulle være blevet der.

SE og HØR har samlet billeder af stjernens liv gennem tiden:

Macaulay Culkin - fra Alene Hjemme og i dag

Sponsoreret indhold