Hollywood23. januar 2016

Monster-snestorm i USA: Sådan klarer DR-korrespondenten sig

DRs populære USA-korrespondent Stéphanie Surrugue, har taget sine forbehold efter en snesnorm ventes at lamme USAs føderale hovedstad.
https://imgix.seoghoer.dk/media/87cb4f5942584d1383b2c92ae29c89df.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

LOS ANGELES/SE og HØR: USAs føderale hovedstad, Washington D.C., forbereder sig i disse timer på et sandt mareridt af en snestorm - og danske Stéphanie Surrugue er klar til kaos.

På trods af at mange meteorologer i december nærmest aflyste vinteren i det nordøstlige USA, ligner det nu mere et sne-kaos af rang. 'El Niño' - opvarmningen af det tropiske stillehav - gør ellers ofte, at vinteren er meget mild i D.C. Det var den også, og december bød på mange dage med 22-23 graders celsius. Men da 2015 blev til 2016 - så slog 'kong vinter' til.

Således venter byen lige nu måske helt op til 70-80 cm meter sne på blot 36 timer. Det fik fredag DRs korrespondent, Stéphanie Surrugue, til at droppe sin normale smarte dametaske - og tog en helt Ikea-pose med på arbejde:

Dametasken er lidt udbygget i dagens anledning. Washington gør sig klar "monster-snestorm" og jeg gør mig klar til at sne inde på kontoret i nat #blizzard2016

A photo posted by Stéphanie Surrugue (@surruguemedia) on

Jan 22, 2016 at 8:57am PST

Stéphanie afslører også på sin Instagram, at folk hamstrer helt vildt i supermarkederne i hovedstaden. Selv har hun fyldt DRs kontor op med salater og 'mac and cheese', hvis hun ender med at strande på arbejde.

- Ren gourmet, joker hun på sin profil.

I USA går strømmen ofte under storme - specielt sne og isstorme, fordi el-kablerne ikke er gravet ned. Når sneen ligger tungt og vådt, så går el-konstruktionerne simpelthen i stykker.

Washington D.C.s borgmester, Muriel Bowser, holdt tidligere en meget streng tale till befolkningen:

- Jeg vil ikke se nogen mennesker på gaden efter klokken 3 PM (15:00 lokaltid), sagde hun.

D.C.s snestormsrekord stammer helt fra 1922 og lyder på 28 inches - altså 0.71 meter.

Sponsoreret indhold