Hollywood28. december 2016

GALLERI: Sådan går det den anden halvdel af Wham!

Afdøde George Michaels makker i Wham!, Andrew Ridgeley, har holdt sig uden for rampelyset i 25 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/artikelfoto.jpg
 Foto: All Over Press)

Da superstjernen George Michael døde den 25. december 'genopstod' hans gamle Wham!-makker, Andrew Ridgeley, for en ganske kort bemærkning.

I et tweet beklagede han sin tidligere musikalske partners alt for tidlige død.

Du kan se tweetet herunder:

Medier verden over gengav tweetet, og for en kort stund var Andrew Ridgeley igen tilbage i det rampelys han stort set har været ude af siden afskeden med Wham! i 1986, hvor de sagde pænt farvel til deres fans med en stor afskedskoncert på Wembley efter at have solgt 25 millioner plader og produceret hits som 'Last Christmas', 'Club Tropicana', 'Freedom', 'Young Guns' og 'Wake Me Up Before You Go-Go'.

Ridgeley flyttede derefter til Monaco og forfulgte en drøm om at blive racerkører i Formel 3-klassen.

Men han havde ikke samme succes på fire hjul, som han havde haft som hitmager, og i stedet tog han til Los Angeles.

Her var det planen, at Andrew Ridgeley ville slå igennem som skuespiller, men heller ikke på de skrå brædder, havde han succes, og i 1990 vendte han hjem til Storbritannien.

Samme år udgav sit eneste soloalbum 'Son of Albert'.

Pladen blev dog et regulært flop både kommercielt og hos anmelderne.

På det private plan havde han dog stor succes i 1990, hvor han mødte sin kæreste, Bananarama-sangerinden Keren Woodward.

De er - efter en kortvarig tænkepause sidste år - stadig sammen på 27. år. De har ikke fået børn sammen, men Keren har en voksen søn, Thomas, fra et tidligere forhold.

Og hvor Keren stadig optræder med Bananarama har Andrew Ridgeley holdt sig væk fra mediernes og fotografernes søgelys i de sidste 26 år.

Parret bor i Cornwall helt nede i det sydvestlige hjørne af England, og her lever Ridgeley et liv der er så normalt, som det nu kan være, når man har tjent penge nok, og aldrig behøver at røre en finger mere.

Han er god for 180 millioner kroner, og der ryger fortsat penge ind på kontoen hvert år i form af royalties, når de gamle Wham!-hits bliver spillet, og her skæpper den gamle juleklassiker, 'Last Christmas', ekstra godt i kassen.

Ifølge Keren Woodward foretrækker Andrew Ridgeley at leve et stille liv.

- Han surfer og spiller golf - vi har en fredelig tilværelse i Cornwall, sagde Keren Woodward i 2009 til Daily mail.

Han var stadig venner med George Michael frem til sangerens død forleden.

En tur på den lokale pub bliver det også til for Andrew Ridgeley.

- Selv når George er med på pubben, så lader folk os i fred, sagde Woodward i 2009 om George Michaels besøg i Cornwall, hvor parret bor i en ombygget lade fra det 15. århundrede i byen Wadebridge.

Ligesom George Michael var Andrew Ridgeley i besiddelse af en ganske imponerende hårpragt i ungdommen, men allerede før han blev 30, begyndte det at gå den anden vej.

I dag har han raget de resterende hårstrå af hovedet, da det ikke rigtig giver mening, at de står og råber til hinanden på issen, men glimtet i de brune øjne og det søde smil er intakt hos den 53-årige tidligere Wham!-stjerne.

Du kan se Andrew Ridgeleys udvikling fra den tidlige succes med George Michael i Wham! i 1980'erne og frem til oktober i år, hvor han overværede Chelsea-Manchester United i Premier League på Stamford Bridge i galleriet herunder:

Andrew Ridgeley, december 2016

Sponsoreret indhold