Så meget tjener Spice Girls på deres reunion

Spice Girls er klar til at indtage scenen igen. Denne gang uden Victoria Beckham.

Spice Girls er klar til at indtage scenen igen. Denne gang uden Victoria Beckham.

Foto: MEGA

De fire Spice Girls-piger, der til næste sommer tager på turné igen, kan fylde mange millioner på kontoen for de seks koncerter, de indtil videre har planlagt. 

De står nemlig til at tjene omkring 20 millioner kroner hver for deres ulejlighed.

Det skriver TMZ.

Samtidig kan Geri, Mel C, Mel B og Emma se frem til at tjene endnu flere penge, hvis de formår at sælge alle billetterne og få lagt ekstra koncerter i kalenderen. 

Faktisk kan de ende med at tjene mere end 40 millioner kroner hver ved koncertrækken. 

Men faktisk kunne pigerne have tjent endnu flere penge, hvis Victoria også havde valgt at tage med på turnéen.

Så kunne der nemlig have været hele 85 millioner kroner på vej ind på kontoen.

Derfor har Victoria sagt nej

Victoria Beckham kommer ikke til at være med, når de resterende fire piger tager rundt i England for at optræde. 

Den officielle udmelding lyder, at hun har travlt med sit brand og ikke har tid til at stå på en scene.
 
Men ifølge det australske medie News skyldes hendes fravær noget mere alvorligt – og også trist.
 
Årsagen skyldes News, at Victoria Beckham har udviklet sceneskræk – og denne sceneskræk viste allerede sit ansigt, da gruppen sidst gav koncert sammen, under afslutningsceremonien til De Olympiske Lege i London i 2012.
 
Selv om Posh virkede i topform på scenen, var virkeligheden en anden. Kryddersilden havde nemlig et kæmpe angstanfald ude bagved kort før gruppens optræden.
 
Det har hun selv tidligere fortalt i et radiointerview med Heart FM:
 
- Jeg sad i en taxa med Emma, før vi gik i gang, og jeg var lige ved at hoppe ud af bilen. Jeg var så nervøs. Jeg følte mig syg, og Emma var så fantastisk. Helt seriøst, det er sådan, du kender en rigtig ven. Havde det ikke været for hende, havde jeg ikke klaret det, fortalte Victoria Beckham.
 
En kilde fortalte dog efterfølgende, at angstanfaldet var langt mere voldsomt, end Victoria Beckham gav udtryk for.
 
- Victoria talte episoden ned, for det var i virkeligheden et kæmpe angstanfald. Emma var fantastisk, gav hende et kæmpe kram og sagde ”Det skal nok gå”, fortalte kilden ifølge News.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close