Hollywood6. november 2018

Er det her den sande årsag til, at Victoria dropper Spice Girls?

Mandag blev langt om længe bekræftet, at Spice Girls tager på turné, men det bliver ikke med alle fem kryddersild på scenen. Victoria Beckham – alias Posh – har nemlig annonceret, at hun ikke tager med. Nu mener medie at vide, hvad den virkelige årsag til hendes afbud er
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spice_girls.jpg
 (Foto: MEGA)

Har du brug for at ”spice up your life”, var mandagens nyhed nok noget, der lunede.

Her blev det nemlig bekræftet, at Spice Girls vender tilbage til musikscenen med en episk genforening.

Dog uden Posh, alias Victoria Beckham, der ikke ønsker at blive genforenet med de fire andre kryddersild.

Den officielle udmelding lyder, at hun har travlt med sit brand og ikke har tid til at stå på en scene.

Men ifølge det australske medie News skyldes hendes fravær noget mere alvorligt – og også trist.

Årsagen skyldes News, at Victoria Beckham har udviklet sceneskræk – og denne sceneskræk viste allerede sit ansigt, da gruppen sidst gav koncert sammen, under afslutningsceremonien til De Olympiske Lege i London i 2012.

Selv om Posh virkede i topform på scenen, var virkeligheden en anden. Kryddersilden havde nemlig et kæmpe angstanfald ude bagved kort før gruppens optræden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phlphotos389582_0.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Det har hun selv tidligere fortalt i et radiointerview med Heart FM:

- Jeg sad i en taxa med Emma, før vi gik i gang, og jeg var lige ved at hoppe ud af bilen. Jeg var så nervøs. Jeg følte mig syg, og Emma var så fantastisk. Helt seriøst, det er sådan, du kender en rigtig ven. Havde det ikke været for hende, havde jeg ikke klaret det, fortalte Victoria Beckham.

En kilde fortalte dog efterfølgende, at angstanfaldet var langt mere voldsomt, end Victoria Beckham gav udtryk for.

- Victoria talte episoden ned, for det var i virkeligheden et kæmpe angstanfald. Emma var fantastisk, gav hende et kæmpe kram og sagde ”Det skal nok gå”, fortalte kilden ifølge News.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/victoria_beckham.jpg
 (Foto: MEGA)
Victoria Beckham. Foto: MEGA

Spice Girls annoncerede mandag, at de vil give en række koncerter – blandt andet i England – til næste år. Billetterne sættes til salg på lørdag, og det forventes, at de vil blive revet væk på få minutter, også selv om Victoria Beckham ikke bliver en del af showet.

Rygterne vil vide, at tøserne kan indkassere 85 mio. kroner hver, når koncerterne skydes i gang.

Spice Girls blev opløst tilbage i 2001, men var så på turné igen i 2007-2008 og har optrådt ved enkeltstående lejligheder - det skete senest i forbindelse med OL i London i 2012.

Men i november sidste år intensiveredes rygterne om en genforening.

Det var avisen The Sun, der kunne breake den glædelige nyhed.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/krtphotoslive567163.jpg
 Foto: MEGA
Foto: MEGA

Ifølge avisen havde der fundet en række hemmelige samtaler sted hen over sommeren 2017 med det formål at lave et fuldgyldigt comeback med alle fem oprindelige medlemmer, Melanie Brown, Melanie Chisholm, Emma Bunton, Geri Halliwell og Victoria Beckham.

Dengang lød det, at der kommer 'ny' gammel musik på gaden fra kryddersildene i form af et opsamlingsalbum, og så medvirker de alle fem i TV-program om den populære pigegruppe, der blev dannet i 1994 og som med 85 millioner solgte enheder stadig er den bedst sælgende pigegruppe nogensinde.

Tilbage i marts i år fortalte Melanie C., der ellers tidligere har afvist et comeback, at Spice Girls var tilbage sammen som i 'gamle dage'.

- Vi har den samme manager som tilbage i 1990'erne, og vi taler om muligheder for fremtiden. Der er ikke planer for, at vi skal optræde sammen i den nærmeste fremtid, men der er en masse andre ting på bedding, sagde Melanie Chisholm i marts.

Gensynet med de andre var en god oplevelse.

- Lige som med alle andre vennegrupper, der har travlt og bor forskellige steder, så ser vi hinanden enkeltvis. Det er svært for os at samles alle fem, fordi vi har familier og karrierer hver for sig, så det gjorde det helt specielt, at vi kunne mødes og tale om fremtiden, sagde Melanie C.

Dog bliver gensynet altså uden Victoria Beckham.

Sponsoreret indhold