Så meget tjener Ashton Kutcher på TV

146 millioner danske kroner. Så meget indkasserer skuespilleren Ashton Kutcher på et år.
Skuespilleren fra tv-serien "Two and a Half Men" topper derfor for tredje år i træk listen over bedst betalte tv-skuespillere, skriver Forbes.com, der står bag opgørelsen over de svimlende indtjeninger.
På listen er blandt andet også tv-lægen "McDreamy" fra "Greys Hvide Verden" i skikkelse af Patrick Dempsey og Kevin Spacey, der blandt andet er kendt for rollen som den kyniske politiker Frank
Underwood i den anmelderroste Netflix-serie "House of Cards." Også skuespillere fra tv-serierne "How I Met Your Mother" og "Mad Men" snupper de tårnhøje tv-lønninger.
LÆS OGSÅ: Ahston Kutcher: Hold nu kæft, mand
LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher: Tilfældige knald er klamt
LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher sælger drømme-bolig
Skandaleskuespilleren Charlie Sheen er også med på listen. Sheen spillede oprindeligt hovedrollen i "Two and a Half Men", men blev erstattet af listens førsteplads, Ashton Kutcher, efter han blev fyret af seriens skabere.
Med pladsen som den bedst betalte tv-skuespiller for tredje år i træk har Kutcher dermed råd til de dyre udgifter til barnevogn, puslebord og autostol. Snart bliver han nemlig sammen med skuespillerinden Mila Kunis forælder til sit første barn.
Newspaq