Hollywood5. juni 2017

Så mange penge blev der samlet ind i Manchester

Ariana Grandes støttekoncert "One Love Manchester" samlede mange millioner kroner ind til ofrene for terrorangrebet den 22. maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.31677670.jpg
 Foto: All Over

I går blev støttekoncerten "One Love Manchester" afholdt til fordel for ofrene for terrorangrebet den 22. maj.

Her blev 22 uskyldige mennesker dræbt, da en selvmordsbomber sprang sig selv i luften kort efter Ariana Grande havde givet koncert på Manchester Arena.

I tiden efter angrebet har Ariana vist, at hun for alt i verden gerne ville tilbage til Manchester for at hjælpe byen, og det gjorde hun så i går, hvor hun havde fået store verdensstjerner med på scenen.

Her var blandt andet Miley Cyrus, Niall Horan, Justin Bieber, Take That, Coldplay, Robbie Williams, Imogen Heap, Katy Perry, Mac Miller, Pharrell og Black Eyed Peas mødt op for at vise deres støtte.

Hele overskuddet fra koncerten gik ubeskåret til We Love Manchester Emergency Fund, der støtter ofre og pårørende for terrorangrebet.

Og det var ikke småpenge, der blev samlet ind. Der blev nemlig samlet 10 millioner pund ind, hvilket svarer til 85 millioner kroner, det skriver Daily Mail.

Alle de optrædende optrådte gratis ved koncerten, ligesom det var koncertarrangøren Live Nation, der afholdt alle driftsomkostninger ved koncerten.

Koncerten bød på mange store øjeblikke, som du kan se i artiklen her.

Se billeder fra den 22. maj i galleriet herunder

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Sponsoreret indhold